Sådan stilles diagnosen IPF
Diagnosen IPF, kan være svær at stille, fordi symptomerne også ses ved andre lungesygdomme.
At få stillet diagnosen kan derfor tage tid. Din egen læge vil typisk få mistanken om en lungesygdom pga. af dine symptomer og ved en lungefunktionsmåling og et røntgenbillede af dine lunger. Ved mistanke om lungefibrose bør lægen henvise dig til en højt specialiseret lungemedicinsk afdeling, hvor de videre undersøgelser foretages og den endelige diagnose stilles.
At få stillet diagnosen kræver derfor en række undersøgelser. Nogle undersøgelser skal vurdere, om du har lungefibrose, mens andre undersøgelser kan vise hvilken type lungefibrose du har. Det er ikke altid nødvendigt at gennemføre alle undersøgelser for at stille diagnosen.
Dine symptomer og historie
For at kunne stille diagnosen IPF, er din sygehistorie og symptomer vigtige.
Derfor vil lægen spørge ind til en række forhold. Det kan fx være dine symptomer, om du har andre sygdomme, hvilket erhverv du har eller har haft, hvilken medicin du tager, og om du har været udsat for fx asbeststøv, cigaretrøg m.m. Hos enkelte er IPF arveligt betinget (familiær IPF), og derfor vil lægen også spørge, om der har været tilfælde af IPF i din familie.
Fysisk undersøgelse
Lægen vil foretage en såkaldt hjerte- og lungestetoskopi, hvor han eller hun lytter til dit hjerte og dine lunger med et stetoskop.
Ved IPF kan lægen nogle gange høre en tør knitren i stetoskopet. Andre gange lyder lungerne helt normalt. De knitrende lyde er frembragt i de små luftveje ved indånding.
Lægen vil også undersøge dine hænder for at se, om du har trommestikfingre og urglasnegle, som kan være tegn på IPF. Hvorfor nogle mennesker udviklingen af trommestikfingre og urglasnegle er endnu ukendt, men symptomerne forbindes med interstitielle lungesygdomme som lungefibrose og hjertesygdomme.
Lungefunktionsundersøgelse
En lungefunktionsmåling kaldes også for en ’spirometri’.
En lungefunktionsmåling foregår ved, at du puster i et apparat, som måler, hvor hurtigt og meget luft, du kan puste ud af lungerne. Målingen viser, om din lungefunktion er normal. Hvis din lungefunktion er nedsat, kan det være tegn på en lungesygdom.
Udvidet lungefunktionsundersøgelse
En udvidet lungefunktionsundersøgelse foretages normalt på en lungemedicinsk afdeling på et hospital. Undersøgelsen foregår ved at du puster ind i et apparat. Undersøgelsen kan hjælpe med at give et endnu mere præcist mål for din lungefunktion. Fx kan man måle den totale mængde luft, der kan være i lungerne - hvilket kaldes total lungekapacitet (TLC). TLC er ofte nedsat i større eller mindre grad ved IPF.
Undersøgelsen kan også måle lungernes evne til at transportere ilt fra luften i lunger over i blodet (diffusionskapaciteten). Diffusionskapaciteten er nedsat ved IPF og afspejler sygdommens sværhedsgrad.
Blodprøver
Der tages primært blodprøver til at udelukke andre sygdomme. Det kan f.eks. være infektion, blodmangel og enkelte gigtsygdomme, som kan involvere lungerne.
Gangtest
En gangtest er en undersøgelse af, hvor langt du kan gå, så hurtigt som muligt, på 6 minutter. Samtidig måles din puls og din iltmætning (iltindholdet i blodet). Undersøgelsen bruges til at vurdere dit funktionsniveau og din kondition. Gangtesten viser også, om iltindholdet i dit blod falder mere end normalt ved anstrengelse og kan dermed sige noget, om sværhedsgraden af sygdommen.
Røntgenundersøgelse og højopløsnings-CT skanning af lungerne.
Et røntgenbillede af lungerne er en rutineundersøgelse ved lungesygdomme. Den vil oftest kunne vise, om der er noget galt med lungerne eller hjertet, men er ikke tilstrækkeligt detaljeret til at kunne påvise typiske forandringer i lungerne som følge af IPF eller andre former for lungefibrose. En Højopløsnings-CT-skanning (HRCT) er en mere følsom røntgenundersøgelse, der detaljeret kan vise og skelne imellem typer af lungefibrose.
Ekkokardiografi (EKKO)
En ekkokardiografi (EKKO) er en ultralydsskanning af hjertet. Undersøgelsen laves for at udelukke hjertesygdom, som årsag til dine symptomer og for at vurdere, om lungesygdommen har medført forhøjet blodtryk i lungekredsløbet (også kaldet pulmonal hypertension), hvilket ses hos ca. hver femte med svær IPF.
Bronkoskopi
I nogle tilfælde vil lægen lave en såkaldt bronkoskopi. Det er en kikkertundersøgelse af lungerne, hvor lægen fører en tynd bøjelig kikkert ind gennem munden eller næsen, gennem luftrøret og ned i lungerne, så lægen kan se luftvejene indefra. Ved undersøgelsen skylles et lille område af lungerne med saltvand, som efterfølgende suges op og undersøges for cellesammensætning, bakterier m.m.
Nogle gange tager lægen også en vævsprøve (også kaldet en biopsi) gennem kikkerten. Bronkoskopi kan enten udføres i lokalbedøvelse eller fuld bedøvelse og er ikke forbundet med smerter.
Lungebiopsi
Ved en kirurgisk lungebiopsi (thorakospisk biopsi) tages en prøve af lungevævet tværs gennem brystvæggen. Undersøgelsen er en lille operation og foregår under fuld bedøvelse. Lungebiopsi kan afklare, hvilken type lungefibrose, du har.