×
×

Behandlingsråd bliver nu en realitet

Kristeligt Dagblad 10. juli 2019: 

Læger og organisationer har længe efterlyst et råd, som kan diskutere og anbefale, hvilke behandlinger og patientgrupper, sundhedsvæsenet skal prioritere. Nu vil regeringen nedsætte et råd, der skal vurdere, om nye behandlinger skal tages i brug i sundhedsvæsenet.

Lægeforeningen og Danske Patienter har tidligere budt idéen om et behandlingsråd velkommen.

Lungeforeningen er også positivt stemt, og formand Torben Mogensen håber især, at man vil kigge på behandlinger af lungesygdommen KOL.

- Og så håber vi, at man også får kigget på, om fordelingen af ressourcer mellem de forskellige sygdomme er retfærdig. De akutmedicinske sygdomme som KOL er blevet nedprioriteret i forhold til kræftbehandlinger, hjertebehandlinger og så videre. Det er også alvorlige sygdomme, men det er altså også ganske alvorligt ikke at kunne få luft, siger formand i Lungeforeningen,Torben Mogensen.

Læs hele artiklen: Længe ventet behandlingsråd bliver nu en realitet på Kristeligt Dagblads hjemmeside.