I årets første måneder gør mange et forsøg på at holde op med at ryge. Og en del fortryder, at de nogensinde startede.

Hvert år udfører analysebureauet Epinion en undersøgelse af danskernes rygevaner for Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Lungeforeningen. Her svarer hele 74 %, at de aldrig ville ryge, hvis de kunne leve deres liv om.

I undersøgelsen, som blev gennemført i nov/dec 2012, svarede 12 % af de adspurgte, at de planlagde et rygestop inden for den kommende måned. Det svarer til, at ca. 120.000 rygere formodentlig har gjort et forsøg i forbindelse med nytåret. I følge samme undersøgelse ryger 17 % af befolkningen over 15 år stadig dagligt mens 5 % er "festrygere". Men det at være ryger er en ambivalent tilstand. Mange rygere erkender, at de er afhængige, men har sjældent indsigt i, hvor meget afhængigheden styrer deres liv og valg. Der er rygere, som aldrig tager ud at flyve, fordi det er så ubehageligt at undvære cigaretter i flere timer. Der er rygere, som står op midt om natten for at ryge. Samtidig har mange rygere slet ingen erkendelse af, hvor nikotinafhængige de i realiteten er. Mange tror, og får også at vide, at de har en rygrad som en regnorm, fordi de har så svært ved at holde sig fra smøgerne.

I Lungeforeningens rygestoprådgivning kender man godt problematikken.

- Når mange af de adspurgte i undersøgelsen svarer, at de ikke ville ryge, hvis de kunne leve deres liv om, så afspejler det, at mange oplever rygestoppet som noget meget vanskeligt. Men et rygestop må ikke føles som en håbløs kamp, man skal kæmpe helt alene. Støtte og opbakning fra både pårørende og sundhedspersonale skal være der over en lang periode, siger Anne Brandt, direktør i Lungeforeningen.

Når rygestoppet lykkes er det heller ikke lige let for alle at fastholde rygestoppet, selv om det i første omgang lykkes at blive røgfri. En fjerdedel (24 procent) af alle rygere, der på et tidspunkt har forsøgt sig med et rygestop, var røgfri i et år eller mere, før de faldt i og genoptog rygningen. Der er dog bevis for, at rygestopmedicin og rygestopsamtaler øger succesraten meget sammenlignet med at prøve på egen hånd.

- Der er ingen tvivl om, at det allerbedste er en kombinationen. Det psykiske overskud til at blive røgfri kombineret med nikotinafvænning, hjælp og samtaler med lægen samt støtte fra venner og familie - det virker. Man må ikke klandre en ryger for at falde i og starte igen. Det er nikotinafhængighedens skyld og undersøgelser viser, at jo flere gange man prøver, desto større er chancen for at blive permanent røgfri, afslutter direktør for Lungeforeningenen, Anne Brandt.

Yderligere information: Kommunikationschef Birgitte Skøtt Lenstrup, mobil 22 56 65 15, e-mail bsl@lunge.dk

Dr.dk: "120.000 har forsøgt rygestop i år".

B.dk: "120.000 danskere har kvittet smøgerne i 2012".

Avisen.dk: "120.000 danskere drømmer om et røgfrit liv".

Hør indslag i Radioavisen P1, kl. 17.00, 10. februar 2013.

Hjælp til rygestop: Få gratis rygestoprådgivning gennem Lungeforeningen.

 

FAKTA OM RYGNING

Rygestop giver et længere liv
De positive virkninger ved rygestop:

Stopper man som 30 år lever man 10 år længere, end hvis man havde fortsat med at ryge.
Stopper man som 40 år lever man 9 år længere.
Stopper man som 50 år lever man 6 år længere.
Stopper man som 60 år lever man 3 år længere.

Uanset hvor gammel man er, når man holder op med at ryge, er der sundhedsmæssige gevinster at hente.

Kilde: Forskningsoverlæge Charlotta Pisinger fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed og Lungeforeningen - www.lunge.dk

Rygning ælder
En sammenligning mellem enæggede tvillinger, hvor den ene røg og den anden ikke røg, har vist, at man ældes 18 % hurtigere for hvert år, man ryger. Det giver sig synligt udslag ved, at kroppen efter en længere årrække med rygning vil se 5 -10 år ældre ud. Og i en ung alder vil man udsætte sig selv for sygdomme som fx lungekræft, KOL og hjertesygdom.

Kilde: Forskningsoverlæge Charlotta Pisinger fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed og Lungeforeningen - www.lunge.dk