×
×

Gåden bag børneastma

Det er endnu en gåde, hvorfor nogle børn udvikler særligt alvorlig astma. Og fordi vi ikke forstår de helt præcise mekanismer, så er vi heller ikke i stand til at behandle eller forebygge astma optimalt hos disse børn.

Nyudnævnt Lundbeckfond Fellow, børnelæge Klaus Bønnelykke fra Børneastmacentret COPSAC, vil kortlægge den genetiske regulering af astma, for derved at forbedre kvaliteten af både forebyggelse og behandling.

Klaus Bønnelykke får nu 10 mio. kr. fra Lundbeckfonden til at forske i genetiske årsager til svær børneastma.

Astma er den hyppigste kroniske sygdom blandt børn generelt, og samtidig den mest almindelige årsag til, at børn bliver indlagt på hospitalet. Især de yngste børn har stor risiko for alvorlige astmaanfald, der kræver indlæggelse. Det er hårdt for både børnene og deres familier, samtidig med at det kræver store ressourcer for samfundet.

Astma er som en lukket boks

- Vi omtaler astma som èn sygdom, men det er sandsynligvis en hel undergruppe af sygdomme. For at lukke den boks op, vil jeg se på generne. I løbet af de næste fem år vil jeg med min forskergruppe undersøge samle information om en gruppe børn med svær astma, siger Klaus Bønnelykke og fortsætter:

- Vi vil forsøge at kortlægge den genetiske regulering af sygdomsmekanismerne bag svær astma hos børn. Ved at se på generne hos de mest syge børn, kan vi få vigtig viden om, hvilke gener der er i spil generelt i forbindelse med astma.

Klaus Bønnelykke er tilknyttet børneastmacentret COPSAC ved Gentofte Hospital, hvor han er børnelæge og forsker. Her har man opnået flere banebrydende resultater om astma hos børn, bl.a. takket været kohortestudier, d.v.s. studier, hvor større grupper af patienter og raske kontrolpersoner følges over længere tid.

Hvad sker der i fostertilstanden

- I Danmark er vi i den helt unikke situation, at vi har gode og store registre over sundhedsdata, f.eks. vores medicinforbrug og hospitalsindlæggelser, og samtidig har vi en national biobank med blod fra fødslen på næsten alle børn. Det betyder, at selvom jeg starter min undersøgelse af børnene, når de starter i skole, så har jeg reelt adgang til se, hvad der skete med dem genetisk allerede i fostertilstanden, suppleret med information om, hvordan deres sygdom udviklede sig, herunder hvor ofte de har været indlagt for astma som små.

Pengene skal gå til at skabe en forskergruppe, der ud over Klaus Bønnelykke skal rumme tre andre forskere. Gruppen får til huse på Gentofte Hospital som en del af COPSAC, Dansk BørneAstma Center. En central del af projektet bliver at undersøge svært syge astmabørns gener. Og det kan i fremtiden få stor effekt i den måde vi behandler astma på.

- Astma er sjældent  livstruende, men børn med astma er hårdt ramt på livskvaliteten. For mig er det en kæmpe motivationsfaktor, at min forskning forhåbentligt kan hjælpe børnene til et bedre liv med astma, siger Klaus Bønnelykke.

For yderligere kommentarer kontakt venligst Klaus Bønnelykke, tlf 31 90 32 59, e-mail kb@copsac.dk

Læs mere
Astma hos børn
Børn og lunger