×
×

KOL-patienter får ikke nok ud af medicinen

Dagens Medicin, 17. december 2013:

På Lungemedicinsk Afdeling på Fredericia Sygehus besluttede sygeplejerske Inger Hougaard sidste år i et pilotstudie at observere de indlagte KOL-patienters inhalationsteknik, og det gav anledning til at få afdækket omfanget og arten af problemer med at anvende korrekt inhalationsteknik.

- Mine observationer afslørede, at mange af de her patienter ikke brugte den korrekte teknik, når de skulle indtage deres inhalationsmedicin. Vores studie viste, at 80 procent af de testede patienter havde en eller flere fejl i deres inhalationsteknik. Jo flere forskellige inhalatorer patienterne havde, jo flere fejl opstod i inhalationsprocessen, fortæller Inger Hougaard.

Af 50 indlagte KOL-patienter, som blev testet, havde 64 pct. 1-4 fejl, og 16 pct. havde fra 5-9 fejl i deres inhalationsteknik.

Læs hele artiklen "KOL-patienter får ikke nok ud af medicinen" på Dagens Medicin

Oprindelig artikel skrevet af: Helle Torpegaard, ht@dagensmedicin.dk, Dagens Medicin

Du kan også læse mere om inhalationsmedicin på vores hjemmeside Medicinsk behandling