×
×

KOL-patienter får ingen lindring

Langt fra alle patienter med livstruende lungesygdomme og deres pårørende kommer i kontakt med den lindrende (palliative) indsats.

Den palliative indsats kan fremme både den lungesyges og de pårørendes livskvalitet, dels ved at lindre lidelse og symptomer forbundet med sygdom og behandling, dels ved at støtte patient og pårørende til at leve så godt, som muligt indtil døden.

KOL-patienter får ingen lindring
Lungeforeningen har i samarbejde med Videncenter for rehabilitering og palliation udarbejdet rapporten "Palliativ indsats til KOL-patienter", som kortlægger behovet og indsatsen for døende KOL-patienter.

Hvert år dør mindst 3500 mennesker pga. lungesygdommen KOL, som dermed er den tredjehyppigste dødsårsag i Danmark. Alligevel tilbydes stort set ingen af patienterne specialiseret omsorg og lindring mod slutningen af deres liv – såkaldt palliativ pleje. Sygdommen er en kronisk irritationstilstand i lungerne, og typisk lider patienterne af svær åndenød i årevis.

Læs mere og download rapporten om "Palliativ indsats til KOL-patienter".

Verdenskongres for palliation
Verdenskongressen for palliation starter i dag fredag den 8. maj og slutter søndag den 10. maj 2015.

Professor og centerchef Helle Timm fra Videncenter for rehabilitering og palliation leverede åbningstalen på konferencen.

Kongressen, som er arrangeret af European Association for Palliative Care (EAPC) finder sted i Bella Centret i København med ca. 2.800 deltagere fra hele verden.
 

Læs mere
KOL
Palliation