×
×

Kom ind i kampen

Bliv ex-ryger i Parken på søndag.

Lungeforeningen samarbejder med Europa-Kommissionen om kampagnen ‘Ex-rygere er ustoppelige’ ved FC Københavns hjemmekamp i Superligaen mod AGF, søndag d. 28. april 2013 kl. 19:00 i Parken.

Kampagnen fokuserer på de mange positive sider, der er ved at holde op med at ryge: Ex-rygere ser bedre ud, har bedre fysik og har råd til flere fodboldbilletter.

EU-kommissær for sundhed og forbrugerpolitik, Tonio Borg, udtaler – Hvert dræber tobaksrygning 700.000 mennesker for tidligt i den Europæiske Union. Jeg er derfor forpligtet til at gøre alt i min magt for at afholde folk fra at ryge. Med revisionen af direktivet om tobaksprodukter er det mit mål, at tobaksvarer skal ligne og smage som tobak, så de ikke tiltrækker teenagere, så de begynder at ryge. Formålet med denne kampagne er at hjælpe rygerne med at kvitte røgen, og jeg er glad for at FC København støtter sagen.

Ex-rygere er ustoppelige-kampagnen tager med sporten udgangspunkt i de mange store fordele, der er ved at holde op med at ryge. Man kan fx løbe hurtigere, score mere og drible bedre.

Europa-Kommissionen har tidligere på sæsonen indledt et samarbejde med FC Barcelona:

‘Quit Smoking with Barca’, som er et fælles initiativ, der skal understøtte den løbende bekæmpelse af tobaksrygning og bidrage til at forebygge de næsten 700.000 rygerelaterede dødsfald i Europa hvert år. Ved at udnytte styrkerne i både Europa-Kommissionens kampagne ‘Ex-rygere er ustoppelige’ og Barcelonas brand og fans opfordrer kampagnen endnu flere rygere i Europa til at opgive rygningen for altid og blive ustoppelige eksrygere resten af livet (quitsmokingwithbarca.eu).

I Danmark er det ikke kun FC København, som støtter kampagnen.
– Lungeforeningen har aktivt valgt at støtte op om Europa-Kommissionens 3-årige kampagne ‘Ex-rygere er ustoppelige’, da der er behov for, at en masse kræfter dribler sammen for at få løst nogle af de største helbredsmæssige udfordringer, som rygning forårsager. Trods en langvarig indsats mod rygning er antallet af dødsfald forårsaget af tobak stadig alt for højt. Derfor er det helt afgørende, at vi hjælper mennesker med deres rygestop. Der skal være luft i lungerne til at sparke alle boldene i mål, siger direktør Anne Brandt fra Lungeforeningen.

Desværre ryger hver 3. person i EU stadig.
– Der er stadig et stort behov for at sætte fokus på positive virkninger af et rygestop. I kampagnen bruger vi et veltilrettelagt indspark af reklamer, sociale medier, forskellige arrangementer og praktiske værktøjer til at skyde ud til rygerne og hjælpe dem med at holde op. Desuden får rygerne praktisk træning i at kvitte røgen gennem den internetbaserede iCoach, siger kommissær Tonio Borg.

På kampdagen uddeler Lungeforeningen merchandise fra kampagnen til fans af FC København og AGF. Publikum vil også få mulighed for at stifte bekendtskab med iCoach (www.exsmokers.eu), der er en gratis og effektiv sundhedsplatform, som allerede hjælper næsten en kvart million mennesker i hele Europa (svarende til 1 ud af 500 rygere) i deres kamp for at blive røgfri for altid. iCoach-redskabet er også tilgængeligt som App til både iPhone og Android.

 

KONTAKT

Lungeforeningen
PR- og kommunikationschef Birgitte Skøtt Lenstrup, mobil 22 56 65 15

Ex-rygere er ustoppelige-kampagnen
Koordinator Christian Lemvigh, mobil 53 72 72 83

 

FAKTAARK

Om Lungeforeningen
Lungeforeningen er en patientforening og en sygdomsbekæmpende forening. Foreningen er over 110 år gammel, og det oprindelige formål var at bekæmpe tuberkulosen. Nu har tiderne ændret sig, og i dag er det den brede lungesag lige fra barn til voksen, som Lungeforeningen arbejder for. Lungeforeningens vision er at skabe et samfund, hvor flere mennesker har sundere lunger – livet igennem.

Fakta om tobaksafhængighed

  • Rygning skader ikke kun lungerne, men øger bl.a. også risikoen for hjertekarsygdomme og kræft samt nedsætter fertiliteten.
  • Tobaksafhængighed er opført som en særskilt lidelse i større internationale sygdomsklassifikationer (Præamblen til WHO’s rammekonvention om tobakskontrol).
  • Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) er den mest alvorlige, kroniske og rygerelaterede sygdom. Hos 87 % skyldes sygdommen rygning.
  • Der er ca. 430.000 danskere, som har KOL, men over halvdelen ved ikke, at de har sygdommen.

Kilde: Lungeforeningen - www.lunge.dk

Om Europa Kommissionens initiativer til bekæmpelse af tobaksafhængighed:
Kampagnen ‘Ex-rygere er ustoppelige’ råder over et nyt effektivt stykke værktøj, der kan hjælpe rygerne med at kvitte tobakken. Der er fri adgang til iCoach, en digital platform for sundhedsvejledning på alle officielle EU-sprog. I modsætning til andre digitale sundhedsværktøjer henvender iCoach sig også til dem, der ikke er klar til at holde op, og vejleder dem, der er i stor risiko for at få et tilbagefald. Kampagnen omfatter alle 27 EU-lande.

For mere information:

Ex-rygere er ustoppelige-kampagnen:      www.exsmokers.eu
iCoach:                                                     www.becomeunstoppable.eu
iCoach på Facebook:                                www.facebook.com/#!/Unstoppable.danmark

’Quit smoking with Barcas’:                    www.quitsmokingwithbarca.eu/DK

Den offentlige sundhedsportal i Den Europæiske Union:
http://ec.europa.eu/health-eu/index_da.htm

Folkesundhed ved Europa-Kommissionen:
http://ec.europa.eu/health/tobacco/policy/index_da.htm