×
×

Lad os nu få en lungeplan

Lad os nu få en lungeplan

Lungesagen mangler bevågenhed blandt beslutningstagere og får dermed også kun tilført få midler til forbedringer i forebyggelsen, opsporingen, behandlingen og rehabiliteringen af lungepatienter. Med veldokumenteret fakta og sundhedsøkonomiske beregninger viser nyt argumentationspapir vej til en koordineret indsats på lungeområdet.

Argumentationspapiret for en national, forpligtende lungeplan lægger op til, at regioner og beslutningstagere gøres ansvarlige for en fælles, koordineret forbedring af indsatsen over for de mange hundredetusinde danskere med lungesygdomme som astma, allergiske sygdomme og KOL.

Download "Argumenter for en national forpligtende indsats på lunge- og allergiområdet"


Initiativtager til en samlet lungeplan

Det er Lungeforeningen, som har taget initiativ til arbejdet, og som har samlet alle de videnskabelige og faglige selskaber inden for lungeområdet under samme fane. Underskriverne af papiret er, udover Lungeforeningen, også Astma-Allergi Danmark og LungePatient.dk (1. juli 2015 fusionerede LungePatient.dk og Danmarks Lungeforening under navnet Lungeforeningen). Og argumentationspapiret taler sit klare sprog.

- Dokumentationen i vores papir viser, at alt for mange lungesyge mennesker ikke bliver behandlet rigtigt – og at det koster dyrt. Det viser også, at der er stor ulighed i sundhed for lungepatienter. Samtidig viser argumentationspapiret også, at sundhedsvæsenet i mange tilfælde, gennem enkle og allerede eksisterende guidelines for god behandling, ville kunne få mere kvalitet for de samme sundhedskroner. Tallene viser, at der er mange besparelser at hente på indlæggelser og på de indirekte omkostninger, som f.eks. udgifter til førtidspension, sygedagpenge og andre arbejdsmarkedsydelser, siger tidligere formand for Lungeforeningen, Johannes Flensted-Jensen.
 

Børneastma først

På Danske Regioners generalforsamling torsdag den 18. april 2013 fremhævede formand Bent Hansen børneastma som et område med særligt store udfordringer, hvor der skal gøres en målrettet indsats. Det glæder Johannes Flensted-Jensen sig naturligvis over.

- Børneastma er den hyppigst forekommende sygdom hos børn, og årsag til flest akutte indlæggelser på de pædiatriske afdelinger. 20 procent af børn i førskolealderen har astma og 10 procent af børn i skolealderen har astma. Børn med astma har højere skolefravær end børn uden astma, og de har ofte indlæringsvanskeligheder. Det er et oplagt sted at starte, siger tidligere formand for Lungeforeningen.

Men selvom børneastma er så udbredt, og selvom der også eksisterer retningslinjer for, hvordan børn med astma skal behandles, er der stor forskel på både behandling, indlæggelseshyppighed og længde. Samtidig er sammenhængen mellem forældres sociale status, børnenes sygdom og det faktum, at behandlingen er kompleks, med til at skabe social ulighed i behandlingsindsatsen.

- Argumentationspapiret for en national lungeplan fremhæver, at der også er et element af social ulighed i forhold til både risiko for at få børneastma, og i behandlingen af sygdomme. Børn af lavt uddannede forældre har større risiko for at udvikle astma, de bliver undersøgt mindre grundigt, og disse børn er sværere at fastholde i god behandling. Det er unødvendigt og kunne undgås med en forpligtende lungeplan, afslutter Johannes Flensted-Jensen.

 

Læs dækning af lungeplanen i Dagens Medicin fredag 19. april 2013 på www.dagensmedicin.dk:

"En lungeplan er den oplagte vej til mere lighed i sundhed"
"Danmark er nummer sjok i Europa" (med forebyggelse, diagnostik og behandling af KOL/red.)
"For mange astmatikere er underbehandlede"
"Store lokale variationer i behandlingskvaliteten" (af børneastma/ red.)

Det kræver log-in til Dagens Medicin at læse artiklerne.