×
×

Lungeforeningens direktør med i nyt Life Science Råd

Sidst opdateret: 
17-12-2021

Regeringen præsenterede i går et nyt Life Science Råd, hvor Lungeforeningens direktør Anne Brandt ér en af Danske Patienters udpegede repræsentanter.

Erhvervsminister Simon Kollerup præsenterede i går medlemmerne af et nationalt Life Science Råd, som skal styrke samarbejdet mellem offentlige og private aktører i industrien og på sundhedsområdet. Et af medlemmerne er Lungeforeningens direktør Anne Brandt.

Vi har arbejdet i årevis på at sikre, at vores medlemmer kan få den fulde glæde af moderne teknologi og et håb om optimal behandling for lungepatienter. Og vi glæder os derfor til at repræsentere Danske Patienter i rådet, så alle danske patienter fremadrettet kan få flere gode behandlingsmuligheder, udnytter innovative teknologier og vi i Danmark fortsat strækker hals for at opnå sundhedsvæsen i verdensklasse, som ser alle patientgrupper i samfundet, siger direktør for Lungeforeningen Anne Brandt..

Det nye Life Science Råd skal styrke samarbejdet mellem sundhedsområdet og erhvervslivet, så ny forskning når hurtigere ud, hvor det hjælper patienterne. Rådet mødes to gange årligt for at drøfte rammevilkårene for Life Science-industrien, ligesom de skal kigge på, hvordan industrien kan skabe bedre patientbehandling i sundhedsvæsenet.

Læs mere og Lungeforeningens holdning til og arbejde med telemedicin og sundheds-it.

Læs mere om hvordan teknologi bryder isolation og skaber tryghed: Lungenyt 3, 2020.

Læs mere om hvordan Lungeforeningen og Børnelungefonden arbejder for forskning: Lungenyt 3, 2019.

Læs mere om Lungeforeningens igangværende projekt om telepresence som vej til, at flere børn kan deltage i undervisningen, selv om de måske ikke kan være fysisk til stede: Kontakten til livet tændes med en robot.

Læs mere om udpegelsen og rådet her: Nyt Life Science Råd skal sætte skub på dansk styrkeposition (em.dk)