×
×

Lungeindsats på Folkemødet

For andet år i træk deltager Danmarks Lungeforening i folkemødet på Bornholm. Herunder kan du se, hvor du kan deltage i en spændende debat om lungeområdet og hvor du kan få målt din lungefunktion.

TænkeTanken skal finde løsninger

Mange hundredetusinder af danskere lever med en lungesygdom, og der er stor ulighed i sundhed på lungeområdet. Undersøgelser viser, at der er besparelser at hente på at forebygge, og at man ved at effektivisere kan få mere kvalitet i behandlingen.  

Hvordan skal fremtidens strategi for lungerne se ud, hvis den både skal være effektiv og økonomisk bæredygtig? Hvad skal elementerne være, og hvordan skal de prioriteres?

Under Folkemødet samler TænkeTanken de indflydelsesrige aktører inden for lungeområdet på Slægtsgaarden i Allinge og finder løsninger. Debatten forgår mellem ligemænd og i fuld offentlighed. Kom og overvær drøftelserne om lungesygdomme:

Lungeindsats mod ulighed, lørdag 14. juni 2014 kl. 9.00-11.00 på Slægtsgaarden, Østergade 3 i Allinge

Deltagere:
Jes Søgaard, chef, Kræftens Bekæmpelse. Bent Hansen, regionsrådsformand, Region Midtjylland, Socialdemokraterne. Kirsten Drehn-Knudsen, KOL-patient. Ejvind Frausing Hansen, overlæge, Hvidovre Hospital. Charlotte Suppli Ulrik, klinisk professor, Hvidovre Hospital. Jens Søndergaard, professor i almen medicin på Syddansk Universitet. Inge Kristensen, chef, Social og Sundhed Ballerup. Johannes Flensted-Jensen, bestyrelsesformand Danmarks Lungeforening. Else Smith, administrerende direktør, Sundhedsstyrelsen. Bruno Melgaard, formand, PLO. Karen Klint, MF, Socialdemokraterne.

Ordstyrer: Kristian Lund

TænkeTanken på Slægtsgården i Allinge er MeningsMinisteriets nye søster-venue på Folkemødet. Hvor MeningsMinisteriet er stedet for de skarpt definerede debatter af max. en times varighed, så er TænkeTanken et rum for en mere dybdegående dialog, der peger på løsninger. Læs om MeningsMinisteriet.

Kom og få målt din lungefunktion

Apotekerforeningen sætter sammen med Danmarks Lungeforening fokus på lungerne. Kig forbi Apoteltet på torvet i Allinge og mød Danmarks Lungeforenings senior projektleder Nicolai Kirkegaard, som er på Bornholm for at måle din lungefunktion.

Du kan også få gode råd fra apotekets medarbejdere om rygestop, astma, KOL og meget mere:

Mini-lungedag, fredag 13. juni 2014 kl. 13.00-15.45 i Apoteltet på Torvet i Allinge

Danmarks Lungeforening er for alle, der er påvirkede af en lungesygdom. Som medlem af Danmarks Lungeforening får du professionel rådgivning, et stærkt sammenhold og masser af livsbekræftende aktiviteter tilpasset lungesyge. Bliv medlem nu

Velkommen til lungedage på Folkemødet!