Charlotte Ulrik er Danmarks nyeste lungeprofessor og hendes hjerte banker for lungespecialet. Overlægen fra Hvidovre Hospital tiltrådte 1. juni 2013 et nyt professorat med fokus på kronisk obstruktiv lungesygdom ved Københavns Universitet og Hvidovre Hospital, hvor hun har arbejdet siden 2000.

Charlotte Ulriks forskning dækker primært KOL og astma, og hun er bl.a. på jagt efter sammenhænge mellem de to. Og Charlotte Ulrik er ambitiøs. Hun ønsker at gøre en forskel for mennesker med sygdom i lungerne og – ikke mindst - forbedre deres livskvalitet. For hende handler det både om flere unge lungeforskere, mere forebyggelse og bedre diagnostik.

 

Unge forskere skal forbedre patientbehandlingen

Vi skal blive bedre til at tiltrække de unge, nyuddannede læger til lungespecialet og motivere dem, mener Charlotte Ulrik. Mange af de unge forskere viser et stort engagement og en væsentlig evne til at finde nye veje i behandling af lungesygdomme. Men vi skal blive meget bedre til at fastholde de unge forskere både i lungespecialet og i forskningen.

- Hvis vi skal lykkes med at fastholde de unge ph.d. studerende i lungespecialet, så skal der gøres meget mere for at skabe et attraktivt miljø for dem. Det kræver god ledelse og en åben dialog om gode forhold for ansættelse, barsel og meget andet, siger hun.

I øjeblikket har Charlotte Ulrik 16 unge forskere på forskellige niveauer i sin gruppe.

- Jeg gør alt, hvad jeg kan for at skabe et spændende og givende forskningsmiljø for mine folk. Men faktum er, at mange ph.d.’ere forsvinder ud af lungespecialet og/eller forskningen, så snart de er færdige. Det er drønærgerligt, fordi det at være lungemediciner og forsker er utroligt spændende og meget givende. Der er masser af patienter og rigtig meget, som kan gøres bedre end det gøres i dag. Charlotte Ulriks teori er, at mange af de unge studerende ikke
oplever, at lungespecialet har ligeså høj status eller prestige som fx hjertesygdomme og kræft.

- En del af forklaringen ligger måske i, at vi ikke har været gode nok til at ændre opfattelsen af lungesygdomme som selvforskyldte og uden gode behandlingsmuligheder. Man glemmer at tage højde for patienternes forskellighed og det, meget spændende, forskningsfelt som ligger her, siger hun og forklarer:

- Vi er mange, som arbejder for at få de unge til at blive i specialet, for det er den eneste vej frem. Det er selvfølgelig sammen med dem, at vi skal tilføre nyt blod og engagement til lungesagen. Her er vi heldigvis også godt hjulpet på vej af Lungeforeningen, der i disse år arbejder meget for at sætte lungespecialet på dagsordenen.

Lungeforeningen arbejder med forskning i lungesygdomme, og bevilliger årligt omkring 1,5 millioner kroner i støtte til forskning på området.

 

Satser på de praktiserende læger

I dag er et desværre sådan, at mange lungepatienter er mere begrænsede end nødvendigt i deres hverdag. De lever med symptomer, som de kunne være foruden og affinder sig med, at der er mange ting, de ikke kan pga. deres sygdom – ofte fordi lungesygdommen opdages for sent. Tidlig opsporing af fx KOL, og derefter bl.a. hjælp til rygestop og medicinsk behandling, kan føre til ganske få sygdomssymptomer og en fortsat høj livskvalitet. Charlotte Ulrik håber derfor også på øget interesse for tidlig opsporing, bedre diagnostik og mere målrettet behandling blandt de praktiserende læger.

- Generelt ser vi, at de praktiserende læger har en stor udfordring, når det handler om at adskille KOL og astma, og også når det handler om sikkert at stille diagnosen obstruktiv lungesygdom. Det er meget vigtigt, at behandlingen målrettes den enkelte patient, så den rigtige behandling bliver givet til den rigtige patient.

Charlotte Ulrik pointerer, at dette ikke skal opfattes som en kritik af de praktiserende læger.

- Det er tværtimod blot en synliggørelse af, at vi har et meget stort behov for at bygge bro mellem de praktiserende læger og lungemedicinerne, når det handler om diagnosticering og behandling af patienter med obstruktiv lungesygdom. Jeg mener derfor, at det vil være godt at viske tavlen ren og starte på en frisk, så vi sammen kan gøre det bedre for vores patienter med astma og KOL.

 

Fordele, fremskidt og succes

Udvikler personer med astma kronisk luftvejsobstruktion – og er det så KOL? Hvor udbredt er det, man internationalt kalder ”astma- KOL overlap syndrom”? Har aldrig-rygere KOL, og hvis ikke, hvad har de så? Bliver KOL fremover en erhvervsbetinget sygdom? Og hvor stor betydning har rygning og overvægt for gravide med astma?

Dette er blot et udsnit af de områder, som Charlotte Ulrik ønsker at afdække med sit lungeprofessorat. Hun ser frem til, at den nye viden fra forskningen skal anvendes af læger, forskere og andet personale i sundhedssektoren og således skabe grundlag for ny og forbedret behandling inden for lungesygdomme.

- Der ligger så mange fordele i tidlig opsporing og korrekt behandling af lungepatienter. Det er derfor mit mål at dokumentere succeserne og få dem bragt ud til alle dem, der møder patienter med lungesygdomme i deres konsultation, i ambulatorierne og på de medicinske afdelinger, afslutter Charlotte Ulrik.