Dansk Lungemedicinsk Selskabs nye formand Ulla Møller Weinreich ønsker at skabe mere opmærksomhed omkring lungerne og særligt de kroniske patienter, som hendes hjerte har brændt for, siden hun som læge slog sig ned i Nordjylland.

 

Vi har snakket med Ulla Møller Weinreich, der i efteråret blev valgt som formand for Dansk Lungemedicinsk Selskabs (DLS) bestyrelse om hendes vigtigste opgaver som formand, om samarbejdet med Lungeforeningen og om de patienter, hun hver dag behandler i det nordlige Jylland. Hun lægger ikke skjul på, at en af hendes vigtigste opgaver på den korte bane er, at lungerne skal til at give genlyd i stedet for at trække vejret i betydelig stilhed, og det skal ifølge Ulla Weinreich gerne ske i et tæt samarbejde med blandt andet Lungeforeningen:

Vi kan hjælpe hinanden med vores fælles sag – at vores patienter og jeres medlemmer skal have det så godt som muligt. Jeg er særligt interesseret i at råbe magthaverne op. Vi kan gøre opmærksomme på os selv og vores tilstedeværelse, få fortalt at vi er her, og vi har noget at byde ind med. Vi har de sidste par år spillet en rigtig vigtig rolle i behandlingen af Covid. Det var ikke rigtig gået op for folk, hvad vi i virkeligheden kunne, og pludselig gik vi hen og blev relativt centrale i behandlingen af sygdommen, der pludselig væltede ind over os. Det er muligt, at det er vores infektionsmedicinske kollegaer, som har været meget i medierne, men når det er det, så er det jo, fordi vi har haft vældig travl med at hjælpe patienterne med at trække vejret imens. Infektionsmedicinerne har gjort det godt med at fortælle historien om Covid, men vi lungemedicinere kan faktisk også noget, og det er der nogen, der skal få øje på nu, siger Ulla Møller Weinreich. 

Det er i denne sammenhæng vigtigt, at specialet lungemedicin bliver mere anerkendt som speciale. Det bør være muligt, når man ser på, hvilke patienter, lungemedicinerne behandler. Det drejer sig om lungecancerpatienterne, hvor der sker udredning, inden patienterne sendes til videre behandling. Så er der alle astmatikere, som tæller både de unge og de gamle, som der er kommet mere opmærksomhed på grundet nye behandlingsmuligheder og endelig den store gruppe KOL-patienter, som stadigvæk er underkendte, men hvor der også er sket meget de seneste tyve år. Derudover behandles rigtig mange andre typer af patienter – de sjældne, de små, de autoimmune lungesygdomme. Der bliver lavet transplantationer og hele set-uppet med at hjemmebehandle patienter med Non-Invasiv Ventilation (NIV) og High-Flow er i stor vækst.

Vi har rigtig meget at byde ind med, og det skal vi ud at fortælle nu. Lungelægerne har som gruppe, nok været lidt for beskedne til egentlig at få fortalt, hvilken udvikling, der er sket inden for vores fag. Det lungemedicinske speciale er spændende, alsidigt og forskelligartet, hvor patienterne følges fra børneafdelingen til de dør. Vi kan utroligt meget forskelligt inden for de enkelte subspecialer, og har derfor mange strenge at spille på”, siger Ulla Møller Weinreich og håber det på sigt det kan være med til at tiltrække flere til specialet.

Ulla ser også det gode samarbejde som en af styrkerne ved lungemedicin. Samarbejdet sker på tværs af specialer, faggrupper og alt mulig andet. Alle omkring denne gruppe patienter vil have denne her maskine til at gøre det godt for de patienter, de skal arbejde med, og det er opløftende.

 

Hjertet banker for kronikerne

Ullas hjerte banker for kronikerne. Det har været hendes forskningsområde og fagområde i mange år, og selvom kronikere er en gruppe som har stået hende nær, ved hun, at hun som formand for alle medlemmerne i DLS ikke nødvendigvis skal give kronikerne en særlig prioritet. Men her og nu er det et område, som godt kunne bruge noget mere opmærksomhed også inden for selskabets rammer, så det vil hun ikke undlade at gøre opmærksom på.

Kronikerområdet inden for lungemedicin er et ressourcetungt område, som har været underprioriteret i mange år. Selv på lungecancerområdet, som har fået tilført midler, er det stadig svært ved at få enderne helt til at mødes. Det understreger kun behovet inden for specialet som helhed. Når man ser på, hvor mange kronikere vi ser, så er der for få midler allokeret hertil – både til forskning og behandling. Sundhedsminister Magnus Heunicke har efter tiden med Covid haft fokus på at afvikle en masse operationer. Det er der helt sikkert behov for, men der er sørme også mange kronikere, som nu skal ses. Jeg gad godt at se om vi nogen sinde bliver tilgodeset i en efterslæbspulje målrettet kronikere. Det kunne jeg godt tænke mig, der kom mere fokus på, siger Ulla Møller Weinreich.

Ulla Møller Weinreich arbejder som forskningsansvarlig overlæge og klinisk lektor på Lungemedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, og fortæller, at hun endte i Nordjylland, da hun som uddannet læge trak netop Nordjylland i lykkens turnuslotteri, og aldrig er kommet videre, fordi hun har befundet sig så godt i det nordjyske.

Og netop det nordjyske går igen, når Ulla Møller Weinreich skal beskrive lungepatienterne og hvorfor de ligger hende så nær.

Jeg tror i virkeligheden, at lungepatienter er lidt nordjyske i deres natur, fordi de er meget ydmyge mennesker. De er ikke så vant til, at der er nogen, der gerne vil gøre noget godt for dem. Men så har de det der lidt ekstra – i Nordjylland hedder det at være ”tolle” – rolige mennesker, der ikke hidser sig op, lidt ligesom lungepatienterne, de kræver ikke meget, og til gengæld bliver de rigtig glade, for det man gør for dem. Jeg kan godt lide den der nordjyske lune, så det er nok derfor jeg er blevet hængende både i Nordjylland og i behandlingen af lungepatienterne, siger Ulla Møller Weinreich.