×
×

Ni foreninger i fælles opråb: Sådan bliver vi verdensmestre i håndteringen af kroniske sygdomme

Printer-friendly version
Sidst opdateret: 
25-05-2021

Debatindlæg bragt i Sundhedsmonitor 25. maj af Mette Bryde Lind, direktør i Gigtforeningen, Ulla Knappe, landsformand for Osteoporoseforeningen, Anne Brandt, administrerende direktør i Lungeforeningen, Lars Fogt Werner, direktør i Psoriasisforeningen, Claus Richter, administrerende direktør i Diabetesforeningen, Jan Rishave, landsformand for Nyreforeningen, Julie Lund, formand for Stofskifteforeningen, Per Nielsen, landsformand for Adipositasforeningen, Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lif.
 

For at løfte den samlede behandling af mennesker med kronisk sygdom, skal der udarbejdes en national plan for kroniske sygdomme, skriver otte patientforeninger og Lægemiddelindustriforeningen.

I Danmark har vi muligheden for at blive verdensmestre. Verdensmestre i at forebygge, opspore og behandle kroniske sygdomme. Vi har et godt afsæt, som kan bringe os helt frem på banen, hvis vi forstår at udnytte det potentiale, der allerede findes, og gå systematisk til værks.

I dag lever mindst 1,2 mio. danskere med kronisk sygdom. Tallet er steget massivt i de sidste 20 år og vil fortsat stige, hvis der ikke sættes ind med en markant indsats på forebyggelsesområdet – mere end vi allerede gør.

Vi mener, at for at løfte den samlede behandling af mennesker med kronisk sygdom skal der udarbejdes en national plan for kroniske sygdomme. En plan, der kan vise vejen for en systematisk, dedikeret, sammenhængende forebyggelse, opsporing, behandling og rehabilitering, der kan forbedre en stor gruppe menneskers levetid og livskvalitet og samtidig gøre Danmark til et reelt forbillede.


En samlet, målrettet indsats
Der er behov for en prioriteret samlet indsats, som sikrer, at de knopskydninger af gode tiltag, der sker rundt omkring, bliver en del af en samlet, målrettet indsats til gavn for de mange mennesker, der lever med en eller flere kroniske sygdomme i Danmark.

Patienter med kronisk sygdom bør opleve at møde ét samlet sundhedsvæsen, der samarbejder om den hele patient, og hvor patienten oplever et sammenhængende forløb med et ensartet og højt kvalitetsniveau, uanset hvor i landet man bor, og uanset hvilken kronisk sygdom man kommer med. Det er ikke så nemt, som det lyder, fordi patienter med kronisk sygdom ofte har flere forskellige sygdomme, er i langvarige og komplekse forløb, og fordi der ikke, som ved akutte livstruende sygdomme, er samme umiddelbare tidspres.

Det kræver en ulige indsats at sikre lige behandlingsresultater for alle patienter

Vi bør imødegå denne udfordring ved at investere betragteligt i målrettet og strukturel forebyggelse, behandling og rehabilitering af kronisk sygdom. Vi bør bygge videre på erfaringerne fra andre store sygdomsområder, som viser, at en tidlig, sammenhængende og systematisk indsats løfter behandlingsresultaterne.

Det skal være med til at sikre, at samarbejdet mellem læger på sygehusene, i speciallægepraksis, i almen praksis og kommunerne sker med patienten i centrum og med øje for, at der tages særligt hånd om sårbare patienter, der har ekstra svært ved at navigere i sundhedsvæsenet.


Ulighedskurven skal knækkes
For sundheden er ulige fordelt, og uligheden vokser. Den geografiske ulighed i sundhed betyder, at sundhed og sygelighed varierer, afhængigt af hvor i Danmark man bor, og den socialt funderede ulighed ses både i forekomsten af kronisk sygdom og i effekten af behandling.

Vi skal gå målrettet til værks for at knække kurven og mindske uligheden i sundhed, for det kræver en ulige indsats at sikre lige behandlingsresultater for alle patienter.

Ikke alle har samme udgangspunkt eller muligheder, og hvis uligheden i sundhed skal reduceres, er der behov for at sætte ind med strukturel forebyggelse, og der skal tages særligt hånd om de mennesker, der har brug for ekstra støtte i deres behandlingsforløb.

Derfor er der brug for implementering af redskaber, hvor patienten sættes i centrum, fx i form af forløbskoordinatorer til sårbare patienter.

 

Flere sektorer skal spille sammen
Som nævnt forøges kompleksiteten i behandlingen af mennesker med kronisk sygdom af, at flere sektorer er i spil, og af at der er tale om lange – ofte livsvarige – forløb.

Hvad enten det handler om adgang til kommunale forebyggelsestilbud, tilgængelighed til egen læge og speciallæge eller adgang til de bedste behandlingsløsninger, bør sundhedsvæsenet stå klar med målrettede tilbud.

Vi kommer ikke udenom mere ambitiøse og forpligtende krav til det nære sundhedsvæsen

Der bør udarbejdes en kvalitetsplan, der sætter høje kvalitetsstandarder for indsatsen i det nære sundhedsvæsen, således at vi sikrer et ensartet, højt kvalitetsniveau i hele landet. Lige fra forebyggelse over behandling til opfølgning og rehabilitering.

Vi kommer ikke udenom mere ambitiøse og forpligtende krav til det nære sundhedsvæsen. I dag er forskellene simpelthen for store.

Politisk vilje, investeringer og en samlet plan for mennesker med kroniske sygdomme med afsæt i en national plan vil uden tvivl mindske uligheden i sundhed, styrke velfærden og forbedre en stor gruppe menneskers levetid og livskvalitet. Lad os udnytte potentialet og blive verdensmestre i at forebygge og behandle kroniske sygdomme.


Læs debatindlægget bragt i Sundhedsmonitor 25. maj 2021: Ni foreninger i fælles opråb: Sådan bliver vi verdensmestre i håndteringen af kroniske sygdomme

Læs debatindlæg bragt på JP.dk 11. marts 2021: Hvis vi bare interesserede os lige så meget for kroniske sygdomme: Covid-19-tal kan ikke stå alene