Nu kan du få et COVID-19-pas til din rejse | Lungeforeningen
×
×

Nu kan du få et COVID-19-pas til din rejse

Printer-friendly version

Flere lande har for at begrænse smitten med COVID-19 indført rejserestriktioner, og det kan i nogle lande være en betingelse for karantænefri indrejse, at man er testet negativ for COVID-19. Skal du ud at rejse til lande i udlandet, hvor der i forbindelse med ankomsten kræves dokumentation for en negativ COVID-19-test (pcr-test), er det muligt at få foretaget en test inden afrejsen fra Danmark i Testcenter Danmark, så du kan medbringe dokumentation på rejsen.

- Danmarks grænser åbner mere og mere op, og i samme takt opdaterer vi løbende rejsevejledningerne for både erhvervsrejsende og danskere, som skal på ferie i udlandet. Flere steder vil man kunne møde et krav om at kunne dokumentere en negativ COVID-19 test, og med det nye COVID-19-pas har vi nu et digitalt tilbud til danskere, som har brug for at kunne medbringe en officiel dokumentation for test på deres rejse, siger sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke.

Dit COVID-19 pas kan du hente via NemID på SundhedDK. Det kan hentes ned, når du har et svar på din COVID-19 test. COVID-19 passet vil kunne udskrives og downloades, det vil være gyldigt så længe din COVID-19 test ikke er mere end syv dage gammel.

Læs mere om COVID-19 pas og få svar på de hyppist stillede spørgsmål vedrørende genåbningen af Danmark

 

Sidst opdateret: 
08-07-2020