×
×

Slut med røg på perronen

Dr.dk: DSB indfører rygeforbud på stationer og perroner.

Et totalt rygeforbud på alle DSB's perroner blev offentliggjort i maj sidste år, og træder i kraft 1. juli 2014.

- Den primære årsag til rygeforbuddet er, at vi ønsker at være en sund virksomhed for både ansatte og kunder. I 2007 fuldførte vi et rygeforbud i kupéerne og nu er tiden kommet til resten af vores områder, siger kommerciel direktør i DSB, Susanne Mørch Koch til dr.dk.

Et godt initiativ

I Lungeforeningen byder man forbuddet velkommen.

- Vi ved, at den primære strategi bag rygeforbuddet er at forbedre sundheden for både passagerer og DSB's personale. Og så længe det for personalets vedkommende også bakkes op med tilbud om hjælp til rygestop, så er det et rigtigt fint initiativ, siger projektleder i Lungeforeningen Mette Gry Münchow.

Men det er i følge Lungeforeningen ikke den eneste fordel.

- Rigtigt mange mennesker med lungesygdomme eller følsomme luftveje føler sig generet af tobaksforurenet luft, når de færdes ude. For deres skyld er vi også meget glade for, at DSB nu fjerner røgen fra perronerne. Og vi tror på, at tiltaget kan være med til at bremse børn og unges rygestart. En afgørende faktor for om børn og unge eksperimenterer med rygestart kan være, at de ser andre unge og voksne ryge, og derfor bakker vi op om den røgfrie trend i det offentlige rum, afslutter Mette Gry Münchow.

Arriva er også klar

Selskabet Arriva har også planer om at forbyde rygning på perronerner. 1. juli, oplyser selskabet i en pressemeddelse til dr.dk. Også her er begrundelsen passagerners sundhed, siger togdirektør Ivan Skødt Andersen.

- I Arriva arbejder vi aktivt med sundhed og på at få sundhed til at være en integreret del af vores kultur. Derfor vil vi gerne tilbyde passagererne et sundere og renere miljø at rejse i – og samtidig sikre, at vores medarbejdere færdes i et sundt arbejdsmiljø, lyder det.

Bliv røgfri

Fakta om rygning