Tobaksafhængighed koster samfundet milliarder hvert år | Lungeforeningen
×
×

Tobaksafhængighed koster samfundet milliarder hvert år

Printer-friendly version

Pressemeddelelse fra Dansk Lungemedicinsk Selskab og Lungeforeningen

I anledningen af den årlige WHO World No Tobacco Day i morgen 31. maj 2011, er samfundets ansvar for hjælp til rygestop igen på agendaen. I år sætter No Tobacco Day nemlig fokus på WHO’s rammekonvention om tobakskontrol, som blandt andet forpligter Danmark til at udarbejde planer og programmer til tobakskontrol. I den forbindelse skal Danmark tage initiativ til tiltag, som forebygger og begrænser tobaksafhængighed. En række eksperter mener ikke, at

Danmark gør nok for at opfylde konventionen
Rygning medfører hvert år 150.000 hospitalsindlæggelser i Danmark. Hver 4. danske dødsfald skyldes i dag rygning, knap 14.000 dødsfald årligt, og danske rygere mister otte til ti år af deres liv. Omkring hver 4. voksne dansker er ryger, og det bringer os op i toppen blandt de mest rygende folkefærd.
Flere undersøgelser har de senere år desuden peget på, at tobaksforurenet luft i Danmark er årsag til 3 % af alle dødsfald og har stor betydning for akutte og kroniske luftvejssygdomme hos både børn og voksne.

Bestyrelsesformand for Dansk Lungemedicinsk Selskab, overlæge og professor i lungemedicin, Ronald Dahl, mener, at tobaksrygning er den største trussel mod helbredet i den vestlige verden.

- Rygere har stor risiko for at få en lang række sygdomme med hjerte-karsygdomme, kræft og kroniske lungesygdomme som de mest alvorlige.  KOL-patienter (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom), der ryger, viser sig ofte at være mere nikotinafhængige end de rygere, som ikke har udviklet sygdommen, og er derfor ikke i stand til at holde op med at ryge uden hjælp. 

Ronald Dahl kvalificerer derfor nikotinafhængighed som en lidelse på linje med alkoholisme.

- Når rygeren får sin kræftlidelse eller blodprop i hjertet, så betaler samfundet gerne for dyr hospitalsbehandling. Det er ikke logisk i mine øjne, og så er det økonomisk og menneskeligt en rigtig dårlig beslutning at undlade effektiv forebyggende behandling, siger han.
Det danske sundhedsvæsens nettoomkostninger som følge af rygning udgjorde i 2007 3,4 milliarder kroner.  Salget af tobak i Danmark har været konstant de seneste år, så der er behov for en intensiveret indsats mod tobaksrygning.

Direktør Anne Brandt fra Lungeforeningen, mener at den praktiserende læge, sygehusene og kommunerne i højere grad bør synliggøre deres rygestoptilbud i forhold til de borgere, der ønsker at kvitte tobakken.

- Der er ingen tvivl om, at der skal flere seriøse rygestoptilbud på banen.  Og det handler om både rådgivning og behandling af nikotinafhængighed.  Vi ved, at de mennesker, som har alvorlige lungesygdomme, men stadig ryger, selv har gjort alt, hvad de har kunnet for at holde op. Vi ved, at de gerne vil stoppe, men er det synligt for dem, hvor de skal søge hjælp til rygestop, og får de den rigtige hjælp?

Philip Tønnesen, overlæge på Lungemedicinsk Afdeling, Gentofte Amtssygehus og medlem af Dansk Lungemedicinsk Selskab, bekræfter, at der i dag findes effektive behandlinger mod rygning: rådgivning kombineret med nikotinafvænnende medicin giver de bedste resultater.
- Alle rygestopmidler anvendes normalt i ca. 3 mdr. sammen med 4-5 konsultationer af 5-15 minutter, og herved kan man regne med, at ca. 25-30 % ikke ryger efter 1 år.  Det mener jeg da helt logisk må være blandt de mest kost-effektive af alle sundhedsmæssige indsatser i Danmark.

Andre værktøjer til at øge gennemførelse af rygestop er uddannelse af sundhedspersonale og mere inddragelse af den praktiserende læge, siger han.
I anledningen af den internationale WHO World No Tobacco Day 31. maj 2011, ønsker Dansk Lungemedicinsk selskab og Lungeforeningen i fællesskab at sætte fokus på, at den WHO rammekonventionen om tobakskontrol, som Danmark også har underskrevet, bør tages alvorligt. I rammekonventionen forpligter landene sig til at behandle tobaksafhængighed og lette adgangen til og omkostningerne ved behandling for tobaksafhængighed.

FAKTA OM TOBAKSAFHÆNGIGHED
• Rygning skader ikke kun lungerne men øger bl.a. også risikoen for hjertekarsygdomme og kræft samt nedsætter fertiliteten.
• Tobaksafhængighed er opført som en særskilt lidelse i større internationale sygdomsklassifikationer *
• Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) er den mest alvorlige, kroniske og rygerelaterede sygdom. Hos 87 % skyldes sygdommen rygning.
• Der er ca. 430.000 danskere, som har KOL, men over halvdelen ved ikke, at de har sygdommen.
* Præamblen til WHO’s rammekonvention om tobakskontrol

Kilde: Lungeforeningen - www.lunge.dk

Yderligere oplysninger
Dansk Lungemedicinsk Selskab, overlæge og professor Ronald Dahl, mobil 21 67 95 33
Lungeforeningen, direktør Anne Brandt, mobil 22 56 30 92
Gentofte Amtssygehus, Overlæge på lungemedicinsk afdeling Philip Tønnesen, mobil 21 27 98 58

YDERLIGERE FAKTA

WHO’s rammekonvention

  • Tobaksafhængighed er opført som en særskilt lidelse i større internationale sygdomsklassifikationer (kilde: Præamblen til WHO’s rammekonvention om tobakskontrol)
  • Danmark skal udvikle og støtte omfattende tværsektorielle foranstaltninger og koordinerede indsatser, herunder med hensyn til at fremme og støtte rygeophør (kilde: WHO’s rammekonvention om tobakskontrol artikel 4)
  • Danmark skal udvikle, gennemføre og regelmæssigt opdatere og revidere omfattende tværsektorielle nationale strategier, planer og programmer til tobakskontrol, herunder tiltag til at forebygge og begrænse nikotinafhængighed (kilde: WHO’s rammekonvention om tobakskontrol artikel 5)
  • Danmark skal udarbejde retningslinjer baseret på videnskabelig evidens og iværksætte passende behandling for tobaksafhængighed, herunder søge at lette omkostningerne ved behandling for tobaksafhængighed (WHO’s rammekonvention om tobakskontrol artikel 14).

WHO-retningslinjer

  • Behandling af tobaksafhængighed skal være prismæssigt overkommelig (kilde: WHO’s retningslinjer for artikel 14 i WHO’s rammekonvention om tobakskontrol)
  • Der skal sikres obligatoriske optegnelser vedrørende status for tobaksforbrug i alle lægelige noter (kilde: WHO’s retningslinjer for artikel 14 i WHO’s rammekonvention om tobakskontrol)
  • Medicin, der via klar videnskabelig evidens har vist sig at øge chancerne for tobaksophør, skal gøres tilgængelige for rygere der ønsker at stoppe og - hvor det er muligt – blive stillet til rådighed gratis eller til en overkommelig pris (kilde: WHO’s retningslinjer for artikel 14 i WHO’s rammekonvention om tobakskontrol)

WHO’s definition af tobaksafhængighed
Et sammenfald af adfærdsmæssige, kognitive og psykologiske fænomener der udvikler sig efter gentagen tobaksbrug og som typisk indebærer en stærk trang til at bruge tobak, besværligheder i forhold til at kontrollere forbruget, vedholdende tobaksforbrug uanset skadelige konsekvenser, en stærkere prioritering af tobaksforbrug end andre aktiviteter og forpligtelser, øget tolerance (ift. forbrug), og nogle gange fysiske abstinenser (kilde: WHO’s retningslinjer for artikel 14 i WHO’s rammekonvention om tobakskontrol)