×
×

Travlhed går ud over patienterne

Printer-friendly version

Travlhed på sygehusene går ud over patienterne. Det går alt for stærkt på sygehusene. En undersøgelse fra Yngre Læger viser, at lægerne er så pressede, at det går ud over patienterne.

Ni ud af ti yngre læger er helt eller delvist enige i, at der er så meget fokus på produktiviteten på landets hospitaler, at det går ud over kontakten til patienterne. Det viser en undersøgelse blandt 2.832 medlemmer af foreningen Yngre Læger, skriver Politiken 11. marts 2014.

85 procent af lægerne vil gerne samarbejde mere med patienterne om patientforløbet, skriver Politiken, og kun 28 procent mener, at arbejdet er tilrettelagt, så det tilgodeser kvalitet.

Direktør for Danske Patienter, Morten Freil, udtaler til DR Nyheder, at det kan gå ud over vores helbred, når læger og patienter ikke taler ordentligt sammen:

- Det kan betyde flere fejl, genindlæggelser og uhensigtsmæssige undersøgelser, siger han til Radioavisen.

Læs hele artiklen "Unge læger savner mere tid til patienterne" på politiken.dk

Læs "Læger har ikke tid til patienten" på dr.dk

Læs om Lungeforeningens medvirken i kampagnen "Hej Sundhedsvæsen"