Lungefunktionen kan svinge - men næppe genvindes
Et lungefunktionstal siger ikke nødvendigvis noget om, hvor godt man har det, og hvor meget man kan udrette fysisk. En person med lav lungefunktion kan nogle gange mere, end en person med højere lungefunktion. Hvad er forklaringen på det? Kan lungefunktionen svinge? Og kan man selv gøre noget for at forbedre sin lungefunktion? Læs svarene fra Jann Mortensen, overlæge og professor på Rigshospitalet.
Hvordan kan det være, at et menneske med et lavt lungefunktionstal for eksempel kan deltage i idræt, mens en person med et højere funktionstal ikke vil kunne deltage?
Lungefunktionstallet fortæller kun en del af sandheden om lungernes funktion. Lungernes primære opgave er at optage ilt fra luften til blodet i lungerne, og udskille kuldioxid fra blodet. Evnen til dette vurderes ved måling af diffusionskapaciteten. For at optage og udskille gasserne tilstrækkeligt, skal vi kunne indånde og udånde nok luft med tilstrækkelig hastighed, hvilket vi måler med spirometri (som kan udføres hos den praktiserende læge). Vi skal også have en vis mængde luft i lungerne, hvilket vi måler i en body-box. Disse 3 målinger giver hvert deres lungefunktionstal. Hvis man kun fokuserer på lungefunktionstallet (FEV1), som måles ved spirometri – så får man ikke hele sandheden om lungernes tilstand. Hvis to personer har samme nedsættelse af FEV1 (f.eks. til 50 pct.), og den ene desuden har 50 pct. nedsat diffusionskapacitet, mens den anden har normal diffusionskapacitet, så vil den sidste person klare sig langt bedre til idræt og træning.
Er det muligt at genvinde tabt lungefunktion?
Som hovedregel nej. Men når man ophører med at ryge, så vil nogle opleve en mindre forbedring i lungefunktionen. Under en forværring af en kronisk lungesygdom, f.eks. KOL, vil lungefunktionen falde, men den vil typisk stige igen, når man atter får det bedre. Hvis man har svært nedsat lungefunktion pga. KOL med emfysem, og egner sig til lungevolumenreducerende kirurgi eller ventilbehandling, så kan man opnå en stigning i lungefunktionen efter kirurgi/behandling.
Nogle lungepatienter oplever, at lungefunktionen svinger. Hvor meget kan den svinge?
Lungefunktionen, og dermed også lungefunktionstallet (FEV1), kan variere, afhængigt af faktorer som vejret, kulde, tidspunktet på døgnet, ændring i sygdommen, effekt af medicin, samt hvor lang tid der er mellem målingerne og selve måleapparaturet.
Vi forventer, at FEV1 falder 20-35 ml pr. år hos de fleste midaldrende og ældre - større fald ses hos rygere end hos ikke-rygere. Men hos den enkelte person kan FEV1 variere fra dag til dag. Hos nogle patienter med astma, som har taget medicin den ene dag, men ikke den anden, kan FEV1 variere op til 500 ml.
Måleomstændighederne spiller også en rolle. Lungefunktionen varierer med døgnrytmen. Sammenlignes målinger af FEV1 udført kl. 8 og kl. 17, ses der i gennemsnit 4 pct. variation hos lungeraske unge mennesker.
Der kan også være måletekniske grunde til svingninger. Når man måler FEV1 skal der mindst laves 3 acceptable målinger, hvor de to højeste FEV1-værdier må variere op til 150 ml. Hvis man sammenligner 2 spirometre, dvs. gentager målingen på samme person på to spirometre på samme tidspunkt, kan FEV1 variere op til 7 pct. på selv godkendte spirometre. Så der er mange grunde til at FEV1 kan svinge fra gang til gang, uden at det betyder ændringer i sygdommen.
Hvad kan man som patient bruge sit lungefunktionstal til - andet end at blive i dårligt humør, hvis det er faldende?
Som nævnt kan lungefunktionstallet variere en del, uden at det betyder, at sygdommen er forværret, for FEV1 fortæller kun en del af sandheden om lungernes funktion. Derfor skal man ikke lægge for meget i, hvad tallet siger den enkelte dag, men over tid kan man bruge det til at vurdere om tilstanden er stabil eller faldende.
Kan man øge sin lungefunktion ved f.eks. at forbedre sin vejrtrækning eller ved at synge og spille blæseinstrumenter?
Især børn og yngre mennesker kan med træning forbedre forskellige dele af lungefunktionen. Er man midaldrende eller ældre kan man ikke forbedre lungefunktionen meget, måske fraset, at diffusionen nok kan bedres hos alle, uanset alder, ved fysisk træning. Fysisk træning er særlig vigtigt, fordi det forbedrer kredsløbet og åndedrætsmusklerne, hvilket igen forbedrer udholdenheden og nedsætter åndenøden i hvile og især ved anstrengelse.
SPIROMETRI: TO VIGTIGE TAL
Det er let at få målt sin lungefunktion hos lægen. Lungefunktionsmålingen hedder også en spirometri, og her måler man først og fremmest to værdier: FVC og FEV1.
FVC (Forceret vitalkapacitet) viser, hvor stor en mængde luft, man med fuld kraft kan puste ud af lungerne efter en maksimal indånding, mens FEV1 (Forceret ekspiratorisk volumen i det første sekund) er den mængde luft, som man i det første sekund kan udånde med fuld kraft efter en maksimal indånding. Resultatet af lungefunktionstesten sammenlignes med det, man vil forvente at finde hos en lungerask person med samme køn, alder og statur. Det er det, som man kalder referenceværdier. Hvis din lungefunktion svarer helt til den forventede referenceværdi, så er din lungefunktion 100 pct. Men hvis din lungefunktion bliver målt til f.eks. halvdelen af den forventede værdi, så er din lungefunktion nedsat til 50 pct. Lungefunktionen vurderes som normal, så længe de målte værdier af FEV1 og FVC ligger over den nedre grænseværdi, men i procent af den forventede normalværdi varier den nedre grænseværdi lidt afhængigt af køn, alder og statur (ligger typisk mellem 70% og 80%).
VIDSTE DU, AT:
- hvis dine lunger bliver foldet ud, så fylder de en halv tennisbane?
- at du trækker vejret ca. 20.000 gange på en dag?
- at du har mellem 3-400 millioner lungeblærer?
- at din lungefunktion udvikler sig til du er omkring 25 år, og herefter falder den i takt med, at du bliver ældre?
- at du trækker vejret med en åndedrætsmuskel, som du faktisk kan træne?