Desværre er der alt for mange patienter, der oplever, at der ikke er helt styr på deres medicin. Det kan føre til mangelfuld behandling og fejl. Her får du en række gode råd til, hvad du selv kan gøre.

Det kan sagtens være, du tænker, at der er styr på din medicin. Men forskning viser, at der er en stor sandsynlighed for, at der ikke er. Din nærmeste hjælper, til at få styr på det, er din faste behandler. Din gevinst, ved at få styr på din medicin, er, at du opnår en endnu bedre behandling af din sygdom. Vi har spurgt ledende overlæge på Lungemedicinsk Afdeling ved Aalborg Universitetshospital, Steffen Helmer Eg Kristensen, om han kan give nogle gode råd til, hvad du selv kan gøre, for at sikre, at du får den rigtige medicin på den rigtige måde.

Tag din inhalationsdevice med til dine kontroller

Der kan være mange små forhindringer for, at inhalationsmedicinen ikke bliver taget korrekt. Steffen Helmer Eg Kristensen anbefaler, at du tager medicinen med til dine kontroller hvert halve år. Så kan du sammen med din behandler tjekke, om du inhalerer medicinen på den mest effektive måde.

–Hvis du har flere forskellige devices, er risikoen for, at du tager medicinen forkert, nærliggende, siger han og fortsætter:

– Der er alt for mange lungepatienter, som har flere forskellige typer inhalationsapparater, uden at der er nogen tungtvejende årsag til det. Det kan blot være, at man på hospitalet har udskrevet en billigere variant af en medicin, man får i forvejen, og så sidder patienten pludselig med to meget forskellige apparater. Det er vigtigt, at patientens faste behandler undersøger, om det er nødvendigt at skifte til den nye version, forklarer han og tilføjer:

– Hvis den faste behandler ikke kender den version, som du har fået med fra hospitalet, er det bedst at skifte til et apparat, som din behandler kender og kan hjælpe og vejlede dig i. Hvis der ikke står i journalen, at der er en særlig årsag til den valgte inhalationsdevice og medicin, er der intet til hinder for at bytte det ud med noget, lægen kender og kan hjælpe med at vejlede i.

Tjek din medicinliste på sundhed.dk

Der er ofte rod i medicinlister. Som lungepatient er det godt at være nysgerrig på din medicin, fordi det minimerer risikoen for, at du bliver over- eller fejlmedicineret. Noget medicin er behandlende og skal tages hele tiden, anden medicin er noget, der skal tages i en kort periode. Der skal være styr på din medicinliste, så du selv og enhver sundhedsprofessionel ved, hvilken medicin du tager og hvorfor. Derfor er det en god idé at tage listen med til din behandler og drøfte den.

Du kan finde din medicinliste på sundhed.dk, hvorfra du også kan printe den. Den, som ligger på sundhed.dk, bør være den, som alle kan orientere sig i. Det er vigtigt, at det som står på sundhed.dk stemmer overens med det, du tager. Tag listen med til din læge, og få ham eller hende til at justere den, hvis der er fejl.

Tager du Prednisolon? – det skal du vide

Hvornår gives Prednisolon?

Prednisolon (binyrebarkhormon) gives til en lang række lungesygdomme, bl.a. forværring af KOL, astma, sarkoidose og allergisk lungebetændelse.

Medicinen helbreder ikke sygdom, men hjælper med at reducere irritation og hævelse i luftvejene og letter derved vejrtrækningen.

Virkningen indtræder i løbet af timer til få dage. Varigheden af behandlingen afhænger af diagnose og sygdomsaktivitet. Korte kure bruges ved forværring af KOL og astma, mens fx allergisk lungebetændelse kræver ugers behandling. Efter længere tids behandling er en gradvis nedtrapning nødvendig, så kroppen kan nå at omstille sin egen binyrebarkproduktion. Det kan være farligt at holde op med medicinen med det samme efter længere tids brug. Dette skal derfor ske efter konsultation med læge.

Vær opmærksom på bivirkninger

Hyppige prednisolonkure ser ud til at være relateret til en række bivirkninger, bl.a. knogleskørhed, forværring af sukkersyge, infektioner og grå stær.

De hyppigste bivirkninger søvnløshed, opstemthed, hjertebanken og øget appetit. Tag prednisolon en gang dagligt om morgenen, så det ikke holder dig vågen. Få tjekket, om du har knogleskørhed Ved hyppige prednisolonkure anbefaler læger at du får en DEXA-scanning (knogle-scanning) der kan vise om du har knogleskørhed. Et dagligt tilskud af kalk og D-vitamin kan mindske udviklingen af knogleskørhed.