Jørgen Larsen deltog i foråret 2018 i et mindfulness forløb. Det har ikke fået ham til at dyrke mindfulness dagligt. Til gengæld har han fået redskaber, så han undgår at gå i panik, når han får åndenød. 

Jørgen Larsen, der er formand for Lungeforeningens lokalafdeling i Ballerup, ved godt, at mænd er lidt mere konservative end kvinder og kan tænke, at mindfulness bare er noget føleri. 

- Der er generelt altid flest kvinder ved vores aktiviteter. Hvis mænd bliver syge, så falder hele vores verden sammen, og hvis noget ikke hjælper med det samme, er det noget lort, siger han og griner.

Han vil dog gerne opfordre andre mænd til også at prøve mindfulness, fordi både han selv og de andre deltagere har fået stor glæde af øvelserne. Flere af deltagerne laver øvelser dagligt. Selv bruger Jørgen dem kun, når han får åndenød. At deltagerne netop bruger øvelserne forskelligt passer godt med yogalære Anne Windfeldts mål med forløbet. 

- Man skal ikke passe ind i en bestemt form for at lave mindfulness. Alle kan gøre det på hver deres måde. Nogen finder små åndehuller hver dag, hvor de laver øvelserne, andre bruger dem, når de skal gå op ad trapper, og andre igen bruger dem, når de sidder og venter ved lægen, siger hun og fortsætter

- Det er vigtigt, at det er så nemt som muligt, ellers får vi det aldrig gjort. Det skal være noget, vi kan trække lige ind i hverdagen. Så kan det godt være, det er en tusind år gammel filosofi, men det er ikke vigtigt. Det afgørende er, at det virker. 

Anne oplever da også, at der er forskel på mænd og kvinders tilgang, og at mændene ikke er så meget til føleri.

- Mændene er faktisk mest åbne omkring deres besværligheder, og de taler om det med humor. De tager vare på hinanden uden, at det bliver føle, føle. Men det er stadig omsorg, siger hun. 

Det her har jeg prøvet før, og der skete ikke noget
Jørgen har flere gange oplevet, at han ikke kunne få vejret. Med de øvelser, han har lært i mindfulness forløbet, oplever han, at han nu kan træde et skridt tilbage, når åndenøden melder sig. 

- Det er som om, man kan bevare sig selv længere tid i nuet. I situationen lige før panikken kommer – den periode kan jeg trække lidt ud og nå at tænke: Det her har jeg prøvet før og der skete ikke noget, siger han. 

Det betyder, at i stedet for panikken, lægger Jørgen nu en strategi. Den kan helt banalt handle om, at han finder en stol og sætter sig ned. Eller griber fat i et eller anden, så han ikke falder, eller bare tager en dyb indånding. 

- Mange lungepatienter får dødsangst, når de ikke kan trække vejret. Lige som når man har hovedet under vandet og pludselig ikke kan trække vejret. Det øjeblik er jeg bedre til at være i. Med vejtrækningsøvelserne kan jeg nu, der i det lille nu, nå at tænke: Hvad gjorde jeg sidst?, siger han. 

Som lungepatient ved Jørgen godt, at det kan være en overvindelse bare at komme ud ad døren. 

- Vi kan hele tiden finde undskyldninger om, at det er for hårdt, vejret er dårligt, osv. Men vi kan også bare tage det med en ironi, som vi mænd måske er bedst til og sige: Hvor farligt er det lige i dag?, siger han.

Når det er svært at trække vejret
For Anne Windfeldt er der forskel på meditation og mindfulness. I meditationen sidder man typisk stille. Hun lægger vægt på, at vejrtrækningsøvelserne sker sammen med en bevægelse, hvilket er meget relevant, når man har en lungesygdom. 

- Har man en lungesygdom, er man oftest fyldt med spændinger omkring lungerne, så vi laver øvelser, der er tæt på lungerne og som giver en mere harmonisk vejrtrækning, siger Anne.

Hun ved, at nogen med det samme blive ømme i musklerne omkring lungevævet. Det er ikke fordi, der er noget galt, men fordi der kommer bevægelse derind, hvor der ikke plejer at være bevægelse. 

Når Anne laver øvelserne for deltagere med lungesygdomme ved hun, at der er noget, hun ikke skal gøre. Man kommer derfor ikke ned at ligge på gulvet, fordi mange synes, det er vanskeligt at komme op og ned. I stedet foregår alle øvelser stående eller på en stol. Hun ved også, at der ikke skal være øvelser, hvor hænderne skal op for ansigtet, fordi det fremkalder et ubehag i forhold til at trække vejret. Og i det hele taget så kan bare det at trække vejret være forbundet med noget negativt.

At bevæge sig, betyder ikke, at et mindfulness forløb kræver træningstøj og at man får sved på panden. Bevægelserne er nemlig meget, meget langsomme. 

- Når man bevæger sig langsomt og kommer ned i tempo, bliver åndedrættet automatisk langsommere. Det signalerer ro til hjernen. Ved øvelserne mærker vi, hvad der sker, når man bevæger sig og afspænder. Nogle gange er reaktionen: ”Gud, det giver mig jo ny luft. Andre gange skal man gøre det flere gange.”

Der sker noget i fællesskabet med andre
Selv om målet med forløbet er, at deltagerne får øvelser, de kan fortsætte med hjemme, så er Anne enig med Jørgen i, at der sker noget, når man som lungepatient tager ud og er med i et fællesskab – også omkring mindfulness. 

- Det gør en forskel, at man gør det sammen med andre. Mødes man ind imellem til andre arrangementer, giver det også mulighed for at snakke med andre om det. ”Hvad virker for dig og den der øvelse, kan jeg ikke lige huske.” Og så er det sociale og det muntrer bare med til at løsne op, siger hun, mens Jørgens afslutningsreplik er: 

- Mænd skal bare have lidt et spark i røven for at komme afsted. Min opfordring er: Kom ud, også for at få et kammeratskab og noget skurvognssnak. Jeg synes, det er godt med en god tør humor. At man kan lave lidt gas med sig selv og også ens sygdom, men det betyder ikke, at man ikke kan have glæde af at lære noget fx om ens vejrtrækning. Men man kan også vende til: Jeg står stærkere, fordi jeg får nogle venner et nyt sted, nogen jeg kan snakke med min sygdom om eller, hvad jeg gør, når jeg bliver grebet af angsten. For den rammer også os mænd, slutter han.

Find flere øvelser til at finde ro i dig selv og din vejrtrækning her