57 organisationer: Danmark bør have en folkesundhedslov | Lungeforeningen
×
×

57 organisationer: Danmark bør have en folkesundhedslov

Printer-friendly version

Danmark bør have en folkesundhedslov. Målet er at komme den stigende sociale ulighed i sundhed og styrke forebyggelsen til livs, så flere lever et godt, langt og sundt liv. Lungeforeningen skriver sammen med 56 andre organisationer under på en fælles appel til regeringen.

Vi kan simpelthen ikke være den nuværende skævvridning i forhold til store befolkningsgrupper bekendt. Vi skal finde mennesker, der rammes af lungesygdomme, tidligere og kunne tilbyde dem en optimal behandling. Det sker ikke godt nok i dag, siger direktør i Lungeforeningen, Anne Brandt.

 

Kære regering og folketingsmedlem

Vi opfordrer jer til at vedtage en folkesundhedslov i Danmark og dermed tage et afgørende skridt mod et sundere, mere lige og bæredygtigt Danmark. En folkesundhedslov er det redskab, der kan sikre den nødvendige prioritering og handling.

Vi ser desværre i dag, at det på mange måder går den forkerte vej med folkesundheden. Flere og flere lider af kroniske sygdomme, som kunne forebygges. Fire ud af 10 lever endda med mere end én kronisk sygdom. Knap en million danskere er plaget af lænderygsmerter, og næsten lige så mange har slidgigt, migræne eller nakkesmerter.

Hvert år får over 15.000 danskere konstateret diabetes, omkring 16.000 dør af kræft og 5.500 dør af KOL. Mennesker med alvorlige psykiske lidelser dør 15-20 år tidligere end andre, og angst er den hyppigste årsag til førtidspension. Samtidig ser vi en stigning i antallet af mennesker, der rammes af psykisk sygdom, og mistrivsel er et voksende problem hos vores børn og unge. Fremskrivninger viser, at den stigende forekomst af kroniske sygdomme vil fortsætte. Det koster både menneskeliv, livskvalitet og samfundskroner.

Nyeste viden fra Sundhedsstyrelsen slår fast, at sundhed og sygdom er skævt fordelt i Danmark, og at den sociale ulighed i sundhed har vokset sig større gennem de seneste årtier. Allerede når vi bliver født er vores chancer for et godt og langt liv ulige. Og gennem livet øges uligheden. Det skyldes en lang række forhold, der bevæger sig langt ud over sundhedsvæsenets grænser. Det er derfor afgørende, at vi handler i et bredt samarbejde på tværs af samfundet, hvis vi skal uligheden til livs. Den forståelse og tilgang skal stadfæstes ved lov, så alle politiske niveauer, sektorer og velfærdsområder i Danmark forpligter sig til at medtænke borgernes sundhed og trivsel. Med en bred forebyggelsesindsats og med ofte simple og veldokumenterede tiltag kan mange flere mennesker få mulighed for at leve flere gode år uden sygdom.

I dag kan det være svært at finde plads til et sundhedsperspektiv i politikker, hvor sundhed ikke er udgangspunktet for politikområdet. Men når vi ved, at den konkrete politik har afgørende betydning for vores sundhed og trivsel, så er det vores fælles ansvar at benytte muligheden for at løfte folkesundheden og skabe mere lighed. Derfor skal sundhed og trivsel indgå som fokus i politikker generelt. Det kan for eksempel handle om politik på beskæftigelses-, uddannelses-, kultur-, bolig-, transport- og socialområdet, eller andre politikområder, som har indflydelse på vores sundhed som f.eks. tobaks- fødevare- og alkoholpolitik.

Kort sagt skal en folkesundhedslov være en politisk ramme og løftestang til at bruge de rette virkemidler til at skabe sundhed for alle. Med en folkesundhedslov ønsker vi en aktiv og forpligtende stillingtagen til, hvordan vi gør sunde valg til nemme valg og skaber gode rammer for sundhed, trivsel og fællesskaber i hele befolkningen.

Vi ønsker at tage et større fælles ansvar for folkesundheden, og det håber vi, at I, i regeringen og Folketinget også vil. Gevinsterne taler for sig selv. Det vil skabe flere gode leveår, mere social lighed og råd til fremtidens velfærdssamfund.

Læs den fælles appel om en folkesundhedslov på Danske Regioners hjemmeside. 

 

Hvorfor en folkesundhedslov?

  • En folkesundhedslov skal være med til at skabe et sundere, mere lige og bæredygtigt Danmark ved at integrere forebyggelse og sundhedsfremme bredt i alle politikområder og på tværs af offentlige myndigheder, civilorganisationer og erhvervslivet.
  • En folkesundhedslov skal være en politisk ramme og løftestang til at sikre den nødvendige prioritering af danskernes trivsel, sundhed og livs-kvalitet.
  • En folkesundhedslov skal sikre fælles ansvar og handling for at gøre de sunde valg til nemme valg og skabe gode rammer for fællesskaber.

 

Mange ønsker at leve sundere

  • Ca. hver sjette voksne dansker ryger dagligt – men tre ud af fire rygere ønsker at holde op
  • Syv procent af danskere over 16 år overskrider Sundhedsstyrelsens højrisiko for ugentligt alkoholindtag – men hver tredje ønsker at drikke mindre
  • 16 procent af voksne danskere har et usundt kostmønster, men over halvdelen vil gerne spise mere sundt
  • 29 procent af voksne danskere er fysisk inaktive, men 71 procent af dem vil gerne være mere fysisk aktiv
  • Hver sjette voksne dansker er svært overvægtig, men over halvdelen vil gerne spise mere sundt, være mere fysisk aktiv og tabe sig.

Kilder: Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2017. Sundhedsstyrelsen 2018.

Sidst opdateret: 
05-11-2020