×
×

Hvordan prioriterer vi retfærdigt i sundhedsvæsenet?

I Lungeforeningen glæder vi os over, at debatten om prioritering i sundhedsvæsenet fortsætter. Det er i den grad nødvendigt!

For hvordan prioriterer vi retfærdigt i sundhedsvæsenet? Kan et Behandlingsråd være vejen frem? Skal vi lade os inspirere af Norge?

- Debatten om prioritering i sundhedsvæsenet har handlet meget om dyr medicin, og hvorvidt vi har råd til nye, dyre behandlinger. Den har handlet alt for lidt om den prioritering, der allerede sker hver eneste dag. Det skal vi have gjort op med. Lige nu sker prioriteringen, uden at vi diskuterer, om den er rigtig, og uden at det for alvor erkendes, at der rent faktisk sker en prioritering, siger direktør i Lungeforeningen, Anne Brandt.


Debat i DR Deadline
Formand i Etisk Råd og overlæge på Rigshospitalet, Gorm Greisen, sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen (S) og Leif Vestergaard Petersen, medlem af Medicinrådet debatterede 18. december 2018 i DR Deadline.

Se hele indslaget Råd: Brug for hårdere prioritering i DR Deadline.

Læs debatindlægget Nedprioritering af lungepatienter sker i det skjulte bragt i Altinget af formand i Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, og formand i Lungeforeningen, Lone Christiansen.
Læs mere om baggrunden for Etisk Råds kritik af prioriteringen i sundhedsvæsen.