Lavt D-vitamin øger risikoen for bakteriel lungebetændelse | Lungeforeningen
×
×

Lavt D-vitamin øger risikoen for bakteriel lungebetændelse

Printer-friendly version

Ny forskning fra Herlev og Gentofte Hospital og Københavns Universitet viser, at et lavt niveau af D-vitamin er forbundet med en øget risiko for bakteriel lungebetændelse. Studiet involverer 116.000 danskere og er netop blevet publiceret i det anerkendte tidsskrift Thorax.

Mangel på D-vitamin bliver almindeligvis forbundet med øget risiko for dårligt knoglehelbred. Nyere studie har dog vist, at et lavt niveau af det vigtige vitamin også er forbundet med øget risiko for bakteriel lungebetændelse.

– Vi har undersøgt årsagssammenhængen mellem lavt niveau af D-vitamin og risiko for bakteriel lungebetændelse i to store danske studier. Vi kan se, at risikoen for at få bakteriel lungebetændelse stiger med 12-63% per 10 nmol/L lavere niveau af D-vitamin i blodet, siger Yunus Çolak, postdoc, læge og ph.d. ved Klinisk Biokemisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital.

Forskerne har også undersøgt risiko for urinvejsinfektion, hudinfektion, blodforgiftning og mavetarminfektion, men kunne ikke finde en lignende årsagssammenhæng med lavt niveau af D-vitamin.


116.000 danskere undersøgt for bakteriel lungebetændelse
Det videnskabelige studie er baseret på Østerbroundersøgelsen og HerlevØsterbroundersøgelsen, hvor der er målt genetiske varianter i blodet fra deltagerne, der livslangt bestemmer niveauet af D-vitamin i kroppen. Deltagerne er herefter fulgt i danske registre frem til i dag mht. udvikling af bakteriel lungebetændelse.

– Ved denne type befolkningsstudie kan vi udtale os om årsagssammenhæng, da ens genetiske varianter fordeles tilfældigt ved undfangelse ligesom i et lodtrækningsforsøg. Derfor vil der ikke være forskel på øvrige risikofaktorer såsom rygning og alkohol. Samtidig vil man ikke kunne ændre på sine gener, hvorfor man kan udelukke omvendt årsagssammenhæng. Vi kan med dette studie konstatere, at der er en årsagssammenhæng mellem lavt niveau af D-vitamin og bakteriel lungebetændelse. Der kan være flere forklaringer på resultaterne, men eksperimenter viser, at mangel på Dvitamin påvirker immunforsvarets evne til at bekæmpe bakterier i luftveje og lunger, siger Shoaib Afzal, forskningslektor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet og overlæge på Klinisk Biokemisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital.


Som kronisk lungesyg skal du være ekstra opmærksom
Lever du med en kronisk lungesygdom, kan det være en god idé at få målt dit D-vitamin niveau i blodet, da du kan være i risikogruppen for D-vitamin mangel. Den vigtigste kilde til D-vitamin i Danmark er sollys. Og hvis du har svært ved at være fysisk aktiv på grund af din lungesygdom og tilbringer meget tid indendørs, så kan du være i risiko for D-vitamin mangel. 


En forebyggende behandling?
Næste skridt er at undersøge om tilskud med D-vitamin vil forebygge bakteriel lungebetændelse i et lodtrækningsforsøg.

– Selvom vi kan konstatere en årsagssammenhæng mellem lavt D-vitamin og risiko for bakteriel lungebetændelse, er det nødvendigvis ikke ensbetydende med, at tilskud med D-vitamin vil forebygge bakteriel lungebetændelse. Dette skal afklares med et såkaldt lodtrækningsforsøg, siger Shoaib Afzal.

– Et godt sted at foretage et lodtrækningsforsøg vil være i grupper, hvor bakteriel lungebetændelse er særlig problematisk såsom de ældre eller patienter med kronisk lungesygdom, tilføjer Yunus Çolak.

D-vitamin dannes i huden ved at lade solen skinne på huden med jævne mellemrum. Meget tyder på, at solskin er godt for helbredet, men man skal udgå at blive skoldet, da det øger risikoen for hudkræft. Kost med et rigt indhold af D-vitamin eller som kosttilskud kan også til dels dække behovet.

 

Fakta om D-vitamin
Den almindelige dansker får 1/5 af sit behov for D-vitamin dækket via kosten og 4/5 via sollys.
D-vitamin dannes i huden. Den mængde sollys, der er tilstrækkelig til at dække vitamin D behovet, svarer til 5-30 minutters sollys på arme, hals og hoved nogle gange ugentligt i sommerhalvåret. I perioden fra oktober til marts står solen så lavt på himlen, at den ikke giver lys nok til at sætte gang i hudens D-vitaminproduktion.

Derfor er kosten og eventuelt D-vitamin-supplement særlig vigtig som D-vitaminkilde i vinterhalvåret. Sundhedsstyrelsen anbefaler et dagligt indtag er 7,5 μg D-vitamin. De fleste danskere får 2-4 μg D-vitamin fra kosten. Fraset nogle svampe indeholder kun animalske fødevarer D-vitamin (fisk, kød, æg, mælkeprodukter). Det anbefales at spise 200-300 g fisk om ugen. Særligt fede fisk er rige på D-vitamin.

D-vitamin er vigtigt for knoglehelbredet, og D-vitamin-mangel er en risikofaktor for udvikling af knogleskørhed. Om D-vitamin-tilskud kan have en beskyttende effekt mod infektiøse sygdomme vides endnu ikke, og derfor går anbefalinger for D-vitamin-tilskud primært på knoglehelbredet.
Man anbefaler ikke tilskud til raske voksne danskere, der spiser en varieret kost. Derimod anbefaler man tilskud til gravide, børn under 2 år, personer med mørk hud, personer der går tildækket i sommerhalvåret og ældre mennesker over 70 år.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Læs mere om studiet bragt i tidskriftet Thorax.

Læs mere om lungebetændelse

Sidst opdateret: 
13-11-2020