×
×

Lungeforeningen kæmper for digitale løsninger, der kan lette livet for børn og voksne med lungesygdomme

Sidst opdateret: 
01-10-2021

Lungepatienterne er klar til nye teknologiske løsninger!

Det er Lungeforeningens budskab på stor konference om Digital transformation af Sundhedsvæsenet, som direktør Anne Brandt var deltager i under WHINN i Odense i sidste uge.

De nye teknologiske løsninger kan f.eks. hjælpe lungesyge børn, der ofte har højt skolefravær, med at fastholde det faglige og sociale fællesskab med skolen. Men vi glæder os også, når telemedicinske løsninger til mennesker med KOL og andre lungesygdomme endelig lanceres. Det er vigtigt, at sundhedsvæsenet samarbejder med civilsamfundet. For det første kan vi på den måde sikre løsninger, der fungerer på tværs af sektorer i forhold til patienter med mere end én diagnose. For det andet kan vi være med til at sikre, at løsningerne rummer det hele menneske. Syge mennesker er mere end deres sygdom. 

Tak for WHINN for at tage dette vigtige emne op. Lungeforeningen var i paneldebat med Iben Hougaard, Analyse- og dokumentationschef, Danske Patienter. Moderator var Kristian Kidholm, professor, forskningsleder, Center for Innovativ Medicinsk Teknologi, OUH.

Se det fulde program her

På billedet ses fra venstre Lena Lykke Jeppesen, projektleder i Lungeforeningen, med en af de skole-hjem-robotter, som Lungeforeningen uddeler til børn som ofte har et højt skolefravær, som følge af deres lungesygdom , Anne Brandt, direktør i Lungeforeningen og Børnelungefonden og Kristian Kidholm

Læs om Lungeforeningens skole-hjem-robotter