×
×

Musik skal øge danskernes sundhed

Der er flere og flere eksempler på, at musik bruges til at fremme danskernes sundhed. 

Musik under operationer, sansefødestuer, ambulancemusik, lungekor, ordineret musikterapi mod depression er blot nogle eksempler

Og nu skal udviklingen have et ekstra skub, mener en række forskere, læger og patientforeninger, der har holdt første møde i en ny tænketank, der arbejder målrettet med at gøre musik endnu mere centralt inden for sundhedsområdet.

Tænketanken er søsat af landets største komponistforening DJBFA / Komponister & Sangskrivere via projektet "Musik & Sundhed". Projektet Musik og Sundhed er non-profit og er skabt og drevet af DJBFA. 

Blandt deltagerne er Alzheimerforeningen, Ældre Sagen, Organisationen for Lægevidenskabelige Selskaber og Lungeforeningen – og naturligvis en række komponister.

Allerede ved det første møde i tænketanken blev der vendt en række konkrete ideer, som sekretariatet i MusicBusiness nu skal undersøge nærmere.

Ved tænketankens første møde 8. februar 2017 var forskere, læger og patientforeninger samlet for at dele viden og opdyrke nye musikinitiativer til den danske sundhedssektor.

 

Musik og korsang hjælper, når vejrtrækningen driller

Direktør Anne Brandt frivilligkonsulent Ida Corina Jahn fra Lungeforeningen sidder begge i tænketanken.

- Lungeforeningen har allerede igennem en årrække oplevet, hvordan musik og korsang med lungepatienter har en positiv effekt på både deres vejrtrækning og livskvalitet. Derfor er det også fuldstændig oplagt for os, at bidrage til, hvordan musik kan være med til at skabe bedre sundhed for patienter i Danmark, siger direktør i Lungeforeningen Anne Brandt.

Læs mere om det Musik og Sundhed her
 

Budskabet om den nye tænketank og initiativerne inden for musik og sundhed blev omtalt bredt i landsdækkende medier.  Se medieklip om Musik og sundhed

Læs mere
Lungekor
Se hvem der sidder i Musik og Sundheds tænketank