×
×

Sundhedsmagasinet på DR1 om KOL

Tirsdag 19. september satte Sundhedsmagasinet på DR1 fokus på lungesygdommen KOL.

I programmet flytter læge Peter Qvortrup Geisling ind hos KOL-patienten Peter Borre i hans hjem i Aarhus og giver seerne indblik i, hvordan en hverdag med KOL ser ud.

Journalist Nola Grace Gaardmand er med, når lungeprofessor og overlæge Peter Lange fra Hvidovre Hospital laver lungefunktionsmålinger på personalet i Københavns Lufthavn.

Ingen af dem tror de lider af KOL - men testresultatet overrasker flere. Ud af de 320.000 personer, der lider af KOL, ved halvdelen det nemlig slet ikke.

- I samarbejde med 3F og Københavns Lufthanven illustrerer Sundhedsmagasinet, hvor vigtig en arena arbejdspladsen er for at nå ud med budskaberne om forebyggelse af lungesygdomme, siger direktør i Lungeforeningen Anne Brandt.

 

Vigtigt at få diagnosen i tide

I Lungeforeningen er man glad for, at Sundhedsmagasinet i programmet viser, hvor invaliderende det kan være at leve med en svær lungesygdom.

- Når DR viser, hvad KOL er for en lungesygdom skabes der samtidig også forståelse for lungesygdomme i det hele taget - og hvorfor det er så vigtigt at få diagnosen i tide, siger Anne Brandt.

Hvis lungesygdomme opdages i tide, kan behandling og rehabilitering (rådgivning om bl.a. rygestop, træning, kost og vejrtrækningsøvelser) sættes hurtigt ind.

 

Se Sundhedsmagasinet om KOL fra 19.. september 2017

Læs Peter Borres historie: Peter har KOL og hiver altid efter vejret: Jeg drømmer om nye lunger

Læs om Lungeforeningens samarbejde med 3F om forebyggelse på arbejdspladsen: Et friskt pust

 

Yderligere information

Symptomer på KOL
KOL behandling
Gode råd ved KOL
Andre lungesygdomme
Hjælp til din hverdag med en lungesygdom