×
×

Bliv testet for knogleskørhed, hvis du er lungesyg

Er du lungesyg, kan du have risiko for knogleskørhed

Denne tekst er særligt relevant for dig, hvis du har været eller bliver behandlet med binyrebarkhormon gentagne gange eller vedvarende over en årrække.

 

Hvad er knogleskørhed?

Knogleskørhed (osteoporose) betyder skrøbelige eller porøse knogler. Har du knogleskørhed, har du en nedsat knoglestyrke og knoglemængde. Det betyder, at du kan få knoglebrud ved almindelige dagligdags belastninger eller ved et fald på gulvet eller jorden.

Det er desværre lidt med knogleskørhed, som det er med lungesygdomme.

Det bliver ofte opdaget sent, og effektiv behandling bliver ikke sat i gang i tide.

Knogleskørhed bliver tit først opdaget, når det første mærkelige knoglebrud finder sted.

På det tidspunkt er knogleskørheden i mange tilfælde desværre allerede meget fremskreden.

Overlæge Pia Eiken, som hver dag arbejder med osteoporose-patienter på Hillerød Sygehus fortæller:

- Det er desværre et klassisk problem. Men vi er nødt til at få patienterne til selv at henvende sig, og lægerne skal være ekstra opmærksomme i forhold til, om det kunne være relevant at undersøge for knogleskørhed.

 

Har jeg risiko knogleskørhed?

Hvis du kan du sige ja til én eller flere spørgsmål, så gå til din læge og få en kontrolundersøgelse. Der kan nemlig være risiko for, at du udvikler knogleskørhed.

  • Er du ryger?
  • Er du undervægtig?
  • Har du KOL eller en anden lungesygdom?Har du haft knoglebrud efter et almindeligt fald (fx mens du går eller står)?
  • Har du fået langvarig behandling med binyrebarkhormon-præparat?

 

De brud som er karakteristiske for knogleskørhed er:

  • håndledsbrud
  • lårbensbrud
  • overarmsbrud
  • sammenfald i ryggen

 

Disse brud kommer tit ved et fald, der burde være ufarligt.

- Det er svært at huske på dagen, når man kommer ind på skadestuen med smerter og forskrækkelse. Men man kommer typisk til kontrol enten på hospitalet eller hos egen læge, og her kan man passende spørge lægen om at blive undersøgt for knogleskørhed, siger Pia Eiken.

Det allerbedste er dog, hvis du opdager sygdommen før det første brud.

Et sammenfald i ryggen kan være svært handikappende for en lungepatient, fordi det kan formindske brystkassen og øge trykket på lungerne.

Men hvis det bliver opdaget og får patienten medicin i tide, kan sammenfaldet måske helt undgåss eller udsættes.

 

Hvad kan årsagen være til knogleskørhed?

Der er forskellige faktorer som er med til at skabe knogleskørhed.

Mangel på:

  • kalk
  • D-vitamin
  • motion

er med til at øge risikoen for knogleskørhed.

Er du kvinde, og har du ikke længere menstruation, er du i yderligere risiko for at udvikle knogleskørhed.

Behandling med binyrebarkhormon giver øget risiko for knogleskørhed, hvis du får et som tabletter eller injektioner i doser svarende til 10 mg prednisolon-tablet pr. dag.

Det vil sige, at risikoen for knogleskørhed opstår, når der er tale om daglig behandling med 10 mg prednisolon eller mere eller hyppige prednisolon-kure (typisk 37,5 mg i 10 dage).

 

Prednisolon gives hyppigst til lungepatienter med:

  • lungefibrose
  • svær kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)
  • svær astma
  • lungetransplanterede

 

Hvor rammer knogleskørhed?

Knogleskørhed kan ramme alle dine knogler.

Specielt udsatte er:

  • ryghvirvlerne
  • lårbenene (eller hoften som på lægesprog kaldes lårbenshalsen)
  • overarm- og underarmsknogler

Alle knoglebrud giver ofte stærke smerter.


Symptomer på knogleskørhed:

Du bør tænke på knogleskørhed som årsag, hvis dine knogler brækker ved en meget lille belastning.

Det kan være du falder ved:

  • en forkert bevægelse
  • et ganske lille fald
  • et vrid i kroppen
  • et tungt løft
  • et fald fra en stol
  • at snuble over et dørtrin

Hvis du er blevet meget lavere i højden, bør du overveje, om det kan være knogleskørhed.

Særligt hvis du samtidigt har smerter.

 

Hvordan undersøger man for knogleskørhed?

Det er typisk din praktiserende læge, der undersøger, om du har knogleskørhed.

Lægen spørger til risikofaktorer og undersøger dine knogler.

En undersøgelse for knogleskørhed kan også ske i forbindelse med, at du er blevet behandlet for et knoglebrud.

Blodprøver kan ikke afsløre, om du har knogleskørhed, men de kan vise, om du har nok kalk og D-vitamin i dine knogler.

Blodprøven kan også se om du har sjældnere sygdomme, som kan ligne knogleskørhed.

Diagnosen knogleskørhed bliver stillet ved en scanning (DEXA-scanning), som måler knogletætheden i ryghvirvler og lårben - uden at stikke eller påføre smerte.

Svaret er en af 3 muligheder:

  1. normal
  2. risiko for osteporose (= osteopeni = "udtyndet knoglevæv")
  3. osteoporose (knogleskørhed).

 

Hvem og hvor mange får knogleskørhed?

Desværre er der alt for mange lungepatienter med højt prednisolon behov, som ikke bliver undersøgt for knogleskørhed, "udtyndet knoglevæv" eller forebyggelige risikofaktorer.

Blandt lungepatienter, er KOL(kronisk obstruktiv lungesygdo) den gruppe, som hyppigst bliver ramt af knogleskørhed.

Man taler om, at knogleskørhed er en følgesygdom ved KOL (også kaldet ko-morbiditet).

 

Hvad er behandlingen for knogleskørhed?

Det vigtigste er at forsøge at forebygge knogleskørhed, da ingen behandling kan rette en sammensunket knogle ud.

 

Du kan selv forebygge knogleskørhed ved at:

  • motionere/holde dig fysisk aktiv hver dag
  • sikre at din krop har nok kalk og D-vitamin

Tal med din egen læge, om du skal have kalk og D-vitamin.

Er du kvinde og har du tidlig overgangsalder bør du tale med din læge, og kraftigt overveje tilskud af kvindelige kønshormoner ("hormon-piller").

Du bør kun starte i behandling for knogleskørhed, hvis der er et sikkert bevis for, at du har sygdommen. Det betyder, at diagnosen skal være stillet ved DEXA-scanning, eller der er bevis for "unormale" knoglebrud (se afsnit om symptomer).

Behandlingen er knogleopbyggende medicin. Det hyppigst brugte er en tablet, du skal tage en dag om ugen sammen med kalk og D-vitamin alle dage. Der findes dog mange forskellige typer af medicin, med forskellig pris og bivirkninger.

Tal med din læge, så du får den rigtige medicin. Hvis du har smerter, bør du også tale med din læge om, hvordan din smerte kan blive lindret.

 

Det kan du selv gøre

Dyrk motion og sørg for at få kalk med D-vitamin.

Motion styrker dine knogler, idet kroppen modtager signaler om at gøre dem stærkere.

Motion styrker også dine muskler og ledbånd, som støtter skelettet.

Motionen skal tilpasses, så det passer med dit niveau.

Tal med din læge eller fysioterapeut om øvelser, som passer til dig.

Få tips og råd til din træning her

Sundhedsfaglig redaktør/-er: 
Uffe Bødtger, overlæge, Næstved Sygehus
Kategori: