×
×

Gode råd til at håndtere svære følelser og tanker

Printer-friendly version

Når vi bliver ramt af en kronisk sygdom, bliver vi ikke kun ramt fysisk. Ofte går vi i gang mentalt med at finde en grund til, hvorfor vi blev kronisk syge. Det kan føre til, at vi kommer til at opleve en følelse af skyld, og den følelse er ikke rar at gå rundt med. Lektor og psykolog Mia Skytte O’Toole giver her gode råd til, hvordan vi kan forstå og håndtere den slags følelser, så de fylder mindre i hverdagen.

Følelser kan virke besværlige, når de gør, at vi bliver vrede eller kede af det. Men følelser har en funktion. Et eksempel er, at vi føler angst og søger mod udgangen, hvis der er røg i en bygning. Følelsen af angst er her med til at få os til handle, så vi kan beskytte os selv mod en trussel.

Følelserne fortæller, at der er noget, vi skal tage os af. De fungerer som et kompas, der peger på, hvordan vi skal handle, lyder det fra Mia Skytte O’Toole.

Vores følelser kan på den måde guide os hen, hvor det er trygt og godt at være – som når vi fx løber væk fra den røgfyldte bygning. Men følelserne kan også være problematiske og guide os i en retning, hvor vi i bund og grund ikke har lyst til at være.


Er det min egen skyld?
Skyld er den følelse, vi har, når vi vurderer, at vi har gjort noget forkert. Vi snød måske foran i køen som børn eller ringede ikke som aftalt til en god ven. Skyld fortæller os, at vi må råde bod på noget og sætte en ny retning: Det skal jeg ikke gøre en anden gang. Men hvad nu, hvis man er blevet syg, fordi man fx har røget. Skal man så føle skyld? Mia Skytte O’Toole taler her om det, hun kalder produktive og uproduktive følelser. Hvor den uproduktive følelse af skyld får os til at sidde fast, peger den produktive følelse af skyld på en handling, der er god for os.

Leder følelsen til en konkret handling som den, at vi stopper med at ryge, kan det være produktivt at opleve skyld. Men bliver vi gang på gang fanget i det samme tankespind, der ender med selvkritik, er det uproduktivt og en anden sag, siger Mia Skytte O’Toole.


Selvomsorg hjælper dig
Ét er skyld, men hvordan adskiller den følelse sig fra skam? Her uddyber Mia Skytte O’Toole, at skyld er en følelse, der peger på, at vi har gjort noget forkert. Skam er en følelse, der peger på, at vi oplever, at der er noget i vejen med hele vores væsen.

Skam er dybere rodfæstet og plager os ofte mere. Når vi skammer os, peger kompasset på, at vi føler, at vi ikke er noget værd og ikke har samme rettigheder som andre mennesker. Modgiften til skammen er selvomsorg og tilgivelse, siger Mia Skytte O’Toole.


Du er værdig til at leve et godt liv
Der findes ikke en let opskrift på, hvordan vi håndterer følelser som skyld og skam. Mia Skytte O’Toole har dog en række råd til, hvordan vi kan bruge følelserne, så de leder os i en god retning. Helt overordnet peger hun på, at vi ikke skal krybe i flyverskjul.

Det er altid brugbart at se på, hvad følelsen prøver at vise os. Men bliver vi fanget i selvkritik og ensomhed, må vi finde mod og selvomsorg til at sige, at vi er værdige til at leve et godt liv. Måske tænker vi, at det hjælper at tænke over tingene. Ofte hjælper det bare ikke på følelser som skyld og skam, fordi vi ikke kan tænke en løsning frem.

Når de samme følelser vender tilbage, er det en indikation på, at det er tid til at træde tilbage og handle. Ellers bliver skyld og skam til selvkritik, som ender med at begrænse os i at leve det liv, vi gerne vil.

Skyld og skam kan ofte hænge sammen med konkrete oplevelser, vi har haft gennem livet. Men uanset hvad vi har oplevet, så skal vi alle leve livet, som vi gerne vil, slutter Mia Skytte O’Toole.

 

3 GODE RÅD til at håndtere svære tanker og følelser

  1. Når tanker og følelser kører i ring, kan du ”lægge dem væk” og først give dem opmærksomhed, når det passer dig, og når du beslutter dig for det. Afsæt fx 30 minutter en gang om dagen eller en gang om ugen.
  2. Forestil dig, at du om fem år ser tilbage på dig selv. Hvordan kan du håndtere dine følelser nu på en måde som vil gøre dig stolt, når du skuer tilbage?
  3. Overvej, hvilket konstruktivt råd du ville give til en ven eller et familiemedlem, der kom til dig med et problem eller en udfordring, der ligner den, du selv oplever.
Sidst opdateret: 
Mandag, februar 1, 2021