Lungelægens bedste råd: Sig nej til at passe dit syge barnebarn
Mennesker, der lever med en lungesygdom, er ofte ældre, som ikke er aktive på arbejdsmarkedet. Deres børnebørn er derfor et meget vigtigt aktiv for dem – men desværre også samtidig en smittekilde.
Man har naturligvis lov til at passe sit barnebarn, men bedstemor eller bedstefar med en lungesygdom bør altså ikke være førstevalg til at passe et sygt barn.
God hygiejne og enkle, fornuftige forholdsregler kan holde lungesygdom fra at udvikle sig. Mere effektivt end nogen medicin, vi kender i dag.
Der er to måder at behandle infektioner på. Den ene er temmelig dyr og besværlig – og ikke altid lige effektiv.
Den anden er billig og enkel, og med en garanteret positiv effekt.
Desværre vælger mange af os at vægte den dyre og besværlige metode frem for den nemme og sikre. Hvordan hænger det egentlig sammen?
– Behandling har ofte fokus på den første dvs. at behandle med medicin, som kan dæmpe fx lungesygdommens symptomer.
Vi opfatter det åbenbart sådan, at vi behandler sygdommen ved at holde symptomerne af fx en forværring (eksacerbation) nede, siger professor i lungemedicin ved University of Manchester og Syddansk Universitet Jørgen Vestbo.
– Men den anden, mere effektive behandling er, hvis vi kan hindre forværringen i at opstå. Og det kan vi i mange tilfælde gøre ved gode, gammeldags hygiejneråd:
Vask hænder, brug håndsprit og vær opmærksom på, om din sidekammerat i køen er forkølet.
Så enkelt er det.
I familie med smittefaren
Jørgen Vestbo har arbejdet med lungesyge mennesker i mange år, og i de senere år har hans stærke faglige ståsted endda sikret ham valg til formand for det europæiske selskab for forskning i lungesygdomme (European Respiratory Society).
Professorens erfaringer har overbevist ham om en ting:
– Mindst halvdelen af de forværringer af fx KOL, vi ser, skyldes infektion af en virus. Så hvis vi kan undgå disse infektioner, vil mange mennesker med en lungesygdom få et bedre liv, siger han.
Håndhygiejne betyder rigtig meget, som vi nævnte ovenfor. Først får du bakterier eller virus på hænderne, og derfra finder de vej ned i luftvejene, når du har rørt ved dit eget ansigt.
Mens mange med en lungesygdom er varsomme med at udsætte sig for smittefare i fx kollektiv trafik eller andre offentlige steder, er de mindre på vagt over for en anden smittekilde. Nemlig deres egen familie.
– Mennesker, der lever med en lungesygdom, er ofte ældre, som ikke er aktive på arbejdsmarkedet. Deres børnebørn er derfor et meget vigtigt aktiv for dem – men desværre også samtidig en smittekilde.
Man har naturligvis lov til at passe sit barnebarn, men bedstemor eller bedstefar med en lungesygdom bør altså ikke være førstevalg til at passe et sygt barn, siger lungeprofessoren.
Husk hygiejnen!
Jørgen Vestbo mener ikke, at der er tale om nyheder på hygiejnefeltet. Og det er måske en del af forklaringen på, hvorfor almindelig forebyggelse i nogle tilfælde ikke får den opmærksomhed, den fortjener.
– Håndvask er godt, og god, gammeldags hygiejne er godt. Dén viden må aldrig glide i baggrunden, selvom det ikke har ”nyhedens interesse”, understreger han.
Fokus på hygiejne gælder os alle sammen; mennesker med lungesygdomme, deres pårørende og alle de fagpersoner, som de har kontakt med. For hvem vil ikke hellere slippe helt for at blive smittet med en bakterieinfektion, en lungebetændelse, så man slet ikke har brug for læger og antibiotika?
– Jeg mener, vi som fagfolk kan gøre en stor forskel ved at rette opmærksomheden på disse enkle hygiejneråd. Det er klart, at vi selv overholder dem. Men det har også stor betydning, at vi bliver ved at minde patienten og de pårørende om, hvor vigtigt det er at have gode vaner for hygiejne.
Både i den almindelige hverdag og når man modtager gæster, siger Jørgen Vestbo.