Søvn er en del af menneskets basale behov, men det er ikke lige let for alle at sove. Især mange lungepatienter døjer med dårlig søvn, som kan give forringet livskvalitet, og også påvirke pårørende. Overlæge Eline Gantzhorn fortæller om søvn og giver gode råd til, hvad du kan gøre for at få en bedre søvn.
Søvn er vigtig for vores velbefindende. Vi kender godt følelsen af træthed. Vi gaber, og er ikke helt på dupperne. Vi er fraværende i samtaler, eller hænger ind over bordet på arbejdet. Desværre hører Lungeforeningen også historier om personer, der sidder op og sover om natten, eller mennesker, der aldrig får en god nattesøvn på grund af deres lungesygdom.
Overlæge Eline Gantzhorn beskriver søvn som en timeout om natten. Her får både hukommelse og tankevirksomhed en pause, så man kan genoplade batterierne. Får man en tilfredsstillende søvn, hvor man gennemlever alle søvnfaserne, så har man en god forudsætning for at starte dagen, siger Eline Gantzhorn.
Dårlig søvn påvirker ganske enkelt vores livskvalitet. I værste fald kan man blive trist eller syg og få noget, der minder om depression. Så er du typen, der ligger og vender og drejer dig uden at kunne falde i søvn, så skal du læse videre her.
Lungesyge sover dårligere
Man sover typisk dårligere, når man har en lungesygdom, og det er påvist, at personer med f.eks. KOL og astma sover dårligere end gennemsnittet.
– Normalt trækker alle mennesker, også lungeraske mennesker, vejret dårligere, når de sover. Under søvnen nedsættes mængden af luft, som man tager per vejrtrækning, og man nedsætter også antallet af vejrtrækninger. Det betyder ikke noget hos folk, som er hjerte-lunge-raske, men det gør det hos personer med lungesygdom, fordi man i forvejen har et nedsat udgangspunkt og svagere lungefunktion, forklarer Eline Gantzhorn.
Det betyder, at man har større iltmangel, når man sover, end når man er vågen, og en dårligere vejrtrækning kan betyde, at man ikke kommer ordentligt af med affaldsstoffer fra vejrtrækningen (kuldioxid).
Sover siddende
Mange forsøger at ”behandle sig selv” ved at sidde op og sove, eller ved at sove på sofaen, hvor man kun kan ligge på siden. Men hvis du føler, at du bør sidde op for at sove, så er det et vigtigt signal om, at noget er galt. Mange lungepatienter bokser med søvnforstyrrende symptomer om natten.
– Det kan for eksempel være symptomer som hoste, slim og åndenød. Der er generelt mange faktorer, der spiller ind, især for svært kronisk lungesyge. Mine patienter har svært ved at holde en normal døgnrytme, fordi de ikke har ret meget luft til at være aktive, og de kommer måske ikke ud i dagslyset, siger Eline Gantzhorn.
Eline Gantzhorns råd og vejledning nedenfor er især til personer med lungesygdom – men alle kan have gavn af at forbedre deres søvn.
HOLD STYR PÅ DIN DØGNRYTME
Døgnrytmen er meget vigtig. Den holder du ved at gå i seng på samme tidspunkt hver aften, og stå op samme tidspunkt om morgenen. Hvis man kan holde døgnrytmen alle dage, også i weekenden, så har hjernen det bedst. Det betyder, at man skal forsøge at sove mindst muligt om dagen. For personer med velbehandlet eller moderat lungesygdom anbefaler jeg at undgå søvn om dagen.
Hvis man ikke holder døgnrytmen så sker det tit, at man er vågen, når man er vågen, og sover i små doser, når man er træt nok – uanset tidspunkt på døgnet. Det kalder jeg for sjatsøvn, og det er meget usundt.
Døgnrytme er noget meget komplekst, og både søvnhormonet melatonin og synsindtryk spiller ind. Sollys fortæller hjernen, at nu er det dag, og så nedsætter hjernen søvnhormonet melatonin, som er med til at gøre dig træt. Når det begynder at skumre og blive mørkt, så stiger melatoninen i kroppen, og sender signal om, at nu skal du sove.
Det kan dog være svært at holde døgnrytmen som patient. Hvis man for eksempel sidder under lysstofrør hele dagen på plejehjem eller hospital, så kan hjernen ikke mærke, hvad der er dag og nat. Det kan blandt andet betyde, at man heller ikke får opbygget det afgørende søvnpres, som er en vigtig faktor for god søvn.
OPBYG ET SØVNPRES
Drømmer du om at gå i seng og falde i søvn uden problemer? Så er mit råd, at du skal arbejde på at opbygge et søvnpres. Når kroppen for eksempel ikke er blevet brugt i løbet af dagen, mangler den søvnpresset herfra. Når man så ikke kan falde i søvn, så tænder man fjernsynet, mobilen eller iPad‘en. Og så er man i gang med en dårlig rytme, hvor man skal underholdes for at falde i søvn. Dagen efter er man mere træt, og så starter en ond spiral, hvor man ikke træner, fordi man er for træt. Det er her, man skal være opmærksom på, at det hele er cirkulært og afhænger af hinanden.
Du kan prøve at bryde den onde spiral ved at opbygge et søvnpres i løbet af dagen, for eksempel ved mere aktivitet, motion og dagslys. Du bør også undgå søvnforstyrrende elementer om aftenen og natten. Det blå lys fra skærmen kan lave rod i søvnen, men kan man ikke lade skærmen være, så sæt nat-tilstand til på telefonen.
Holder du døgnrytmen og kæmper for at opbygge et søvnpres, men stadig ikke har en optimal søvn, så skal der måske andre småjusteringer til.
TJEK AT DIN LUNGESYGDOM ER GODT BEHANDLET
Der kan være mange grunde til forstyrret søvn:
- Vær opmærksom på, om du tager din medicin korrekt. Det kan nemlig mindske symptomer, der forstyrrer om natten. Måske skal din inhalationsmedicin lægges om, så du får bedre døgndækning.
- Måske har du astma oveni din KOL, eller der kan være en allergi på færde.
- Mange tror, at det er normalt at tisse fire gange om natten, fordi det nok bare er ’alderen’. Men måske din læge har et andet perspektiv på den sag.
- Mavesyren kan drille, fordi den nemmere kommer op i spiserøret, når man ligger ned.
- Uro i benene kan forsinke og ødelægge søvnen.
Der er så mange faktorer, der kan spille ind på nattesøvnen, og derfor er det vigtigt at tale med sin behandler.
SØVNAPNØ STJÆLER DIN SØVN
En af de hyppigste søvnlidelser hos lungepatienter er søvnapnø. Hvis du som patient aldrig har talt med din læge om det, så vær opsøgende, især hvis du har symptomer på søvnapnø om natten. Symptomerne er snorken, opvågnen i gisp, kvælningsanfald og mange tisseture om natten. Pårørende kan bemærke den aparte vejrtrækning eller pauser i vejrtrækningen afsluttet med et højt snork og gisp, hvilke er klassiske symptomer på obstruktiv søvnapnø. Har du mistanke om søvnapnø, så tag fat i din læge eller anden behandler, og bliv udredt - det kan gøre en kæmpe forskel i din hverdag.
OM ELINE GANTZHORN
Eline Gantzhorn er overlæge i lungemedicin og arbejder på Vejle Sygehus.
Hun arbejder primært i søvnapnø-ambulatoriet. Men en dag om ugen er hun at finde i Respirationscenter Syd i Odense, hvor de har lidt mere komplekse søvn -og respirationsproblemstillinger. Her er hun brobygger for patienter, der går fra det almindelige ambulatorium til respirationscenteret.
Derudover er hun den eneste læge på Færøerne, som behandler obstruktiv søvnapnø.
Eline Gantzhorn har i 2020 været vejleder på et ph.d.-projekt støttet af Børnelungefonden.