Debatten om organdonation blussede op i går, da Etisk Råd anbefalede at holde fast i de principperne, der er i dag, hvor man som organdonor aktivt skal give samtykke til at donere sine organer efter sin død. Denne anbefaling er Lungeforeningen enige i. 

- Retten til at bestemme over sig selv og sin egen krop er et vigtigt princip for sundhedsvæsenet. Derfor er vores anbefaling, at vi holder fast i de principper, der er i dag. Man kunne godt have argumenteret for et formodet samtykke, hvis der kom rigtig mange ekstra organer. Men det er der ikke ret meget, der tyder på. I stedet er vi bekymret for, at det kan give en negativ effekt på vores organdonationsprogram, fortalte formanden for Etisk Råd Leif Vestergaard i går om rådets anbefaling vedr. organdonation.

I forhold til organdonation er der to overordnede tilgange. Enten kan man have ”Aktivt tilvalg”, der betyder, at du som donor har givet samtykke til at donere nogle eller alle organer efter din død. Det sker ved, at du enten har tilmeldt dig donorregistret på sundhed.dk eller har et udfyldt donorkort, som du fysisk har på dig, eller du har sagt det til dine pårørende. Det er det gældende princip i Danmark i dag. Cirka 1,3 million danskere over 15 år har skrevet sig op i donorregistret.

Den anden tilgang er ”Aktivt fravalg” eller ”formodet samtykke”, som betyder, at sundhedspersonalet som udgangspunkt regner med, at du vil give dine organer væk, medmindre du selv har været inde og aktivt framelde dig som organdonor. En blød form for ”aktivt fravalg” betyder, at det er dine pårørende, som har det sidste ord – hvilket også gælder i dag, hvis man ikke selv har taget stilling.

I forbindelse med gårsdagens debat åbnede sundhedsminister Sophie Løhde op for, at vi skulle gå fra det nuværende princip om "aktivt tilvalg" og i stedet overgå til et "blødt aktivt fravalg", så alle danskere, når de fylder 18 år, automatisk bliver organdonorer. Her skal du så aktivt selv gå ind og framelde dig som organdonor, hvis du ikke ønsker at give dine organer videre. De pårørende kan efterfølgende godt sige nej, hvis donoren ikke har lavet et fravalg.
Hos Lungeforeningen er vi på linje med Etisk Råd og ønsker, at organdonation skal være noget, man selv vælger til og ikke fra. Vi mener ikke, at det vil ændre meget på dagligdagen, hvis man indfører et aktivt fravalg. 

- Sophie Løhde taler om at indføre en blød form for aktivt fravalg, hvor familierne stadig kan sige nej. Så har du nærmest det, som det foregår i dag, og så er der ikke nogen grund til at rykke ved båden. Som modellen er i dag, er det ekstremt sjældent, at familierne siger nej til organdonation, hvis den afdøde har tilmeldt sig organdonorsystemet, forklarer Lungeforeningens formand Torben Mogensen. 

Han tror, at det vil være anderledes, hvis det gælder det aktive fravalg.

- Så skal man begynde at diskutere med familierne, at den afdøde ikke har meldt sig fra systemet. Men er familien så sikker på, at den afdøde skal donere organer? Det kan hurtigt ende i noget meget ubehageligt, og derved er der risiko for, at flere familier siger nej til organdonation. Man skal ikke ændre noget bare for at ændre noget. Det er så stor en ting, og vi skal være taknemmelig for dem, der donerer organer og de familier, som er inde over det, siger Torben Mogensen.

Han foreslår i stedet at tage snakken om organdonation med flere familier, end man allerede gør i dag. Man gør det allerede meget på de danske sygehuse, men der er nogle patienter i dag, hvor familien ikke får tilbuddet om, at den afdøde kan blive organdonor, og det skal vi blive bedre til at oplyse om.

Du kan læse mere om organdonation i denne artikel fra Danmarks Radio.

Du kan læse om Lungeforeningens og andre patientforeningers holdning til organdonation i denne artikel fra Danmarks Radio:

Se også indslag i TV-Avisen, der kommer 19:20 min. inde i udsendelsen, hvor Dorte Chabert fra Lungeforeningens bestyrelse, som selv har fået nye lunger via organdonation forklarer, hvorfor hun bakker op om Lungeforeningens holdning.

Du kan læse Dortes historie her.