×
×

Lungetransplantationer har reddet liv gennem 30 år

Printer-friendly version

I 1992 udførte vi i Danmark den første lungetransplantation. Hvad er der sket i de år, og hvordan har teknologi og forskning givet nye muligheder? Det fortæller overlæge på Rigshospitalet, Michael Perch, om her.

I maj 1990 blev en ti år lang offentlig debat bragt til ende, da Folketinget indførte hjernedødskriteriet i Danmark. En afgørende beslutning, der gjorde det muligt at udtage organer, inden hjertet går i stå, og dermed undgå uoprettelige skader. Det satte gang i en vigtig udvikling, og allerede to år efter begyndte Rigshospitalet at lungetransplantere patienter med livstruende lungesygdomme. I løbet af få år var man oppe på at transplantere ca. 30 patienter om året, og nu er over 800 patienter blevet transplanteret.

– Dem, der startede programmet, var pionerer. De byggede på helt nye erfaringer med lungetransplantationer fra udlandet og også erfaringer med transplantationer af andre organer som hjerte og nyrer. Vores resultater i dag hviler på deres arbejde, fortæller Michael Perch, overlæge på Rigshospitalet på Afdeling for Hjertesygdomme, Afsnit for Lungetransplantation.
 

michael perch.png

Michael Perch, overlæge på Rigshospitalet på Afdeling for Hjertesygdomme, Afsnit for Lungetransplantation. 

Billedet forandrer sig
Siden man foretog de første lungetransplantationer, har patienter med KOL udgjort den største gruppe.

– Selvom antallet af patienter med KOL, der er blevet lungetransplanteret, over tid er blevet mindre, bliver jeg bekymret, når jeg hører om antallet af unge, der ryger cigaretter eller e-cigaretter. Det er vigtigt, at vi får sat ind over for dette, da det er brandærgerligt at skulle lungetransplantere nogen for en sygdom, som egentlig kan forebygges eller undgås, siger Michael Perch.

Omkring 30 % af patienterne på ventelisterne har haft den medfødte og forholdsvis sjældne lungesygdom, cystisk fibrose. Disse patienter har været yngre end KOL-patienterne – typisk mellem 18 og 40 år. For nylig er der kommet nye behandlinger af cystisk fibrose, som forbedrer tilstanden for disse patienter i så høj grad, at det kan give mulighed for at udskyde tidspunktet for transplantation, og i nogle tilfælde kan man formodentlig helt undgå en transplantation.

Alfa-1-antitrypsin­-mangel er endnu en sjælden lungesygdom, man ser hos patienter på ventelisten til en transplantation. En lidelse, hvor man mangler det enzym i leveren, som hindrer, at de elastiske fibre i lungerne bliver nedbrudt, når lungerne bliver udsat for skadelige stoffer. – Også til denne sygdom er der for nyligt indført en behandling, som måske kan mindske faldet i lungefunktion, hvis man starter behandlingen i tide. Det vigtigste er dog fortsat at undgå de lungeskadelige stoffer som dem, der fx er i tobaksrøg, siger Michael Perch.

Carsten Simonsen, som du kan læse om her i magasinet, og Dorte Chabert, som er rådgiver hos Lungeforeningen, lider begge af alfa-1-antitrypsin-mangel. Derudover var Dorte udfordret af at have antistoffer i blodet.

 

Fjerner antistoffer under operationen
Antistoffer er en del af immunforsvarets virkemidler, som kroppen bruger til at bekæmpe infektioner med. I nogle tilfælde, som fx efter en graviditet, kan man danne antistoffer, der retter sig mod en bestemt vævstype. Det gør det vanskeligt at finde et donororgan, fordi man skal undgå organer med netop denne vævstype, da antistofferne vil sætte sig på vævstypen. Hvis det er tilfældet, vil immunforsvaret forsøge at fjerne problemet og derved ødelægge organet.

– Nogle få patienter, der kommer på venteliste til transplantation, har antistoffer mod mange vævstyper og chancen for at finde et organ, der passer netop til dem, bliver derfor meget lille, fortæller Michael Perch.

Man kan fjerne antistofferne på forskellige måder. I Toronto har de vist, at det kan lade sig gøre samtidigt eller lige inden en operation. I juni 2020 fik Dorte Chabert som den første i Skandinavien en lungetransplantation, hvor man på Rigshospitalet benyttede metoden fra Toronto – og det lykkedes. 

 

Et kig ind i fremtiden
Kigger vi ind i fremtiden, peger Michael Perch på, at brugen af stamceller kan komme til at gøre en forskel. På Rigshospitalet har man et studie lige nu, hvor man undersøger, hvordan man kan anvende stamceller til at minimere den skade på lungerne, der kan opstå som følge af, at de har været uden blodforsyning i en periode under operationen.

Derudover har man flere steder gjort forsøg med at ”dyrke” organer til transplantation ved hjælp af stamceller fra personen, der skal modtage det nye organ. I Texas, USA, har man fjernet eksisterende celler fra griselunger. Herefter har man taget stamceller fra en anden gris, som skulle have transplanteret lungerne, dyrket dem på lungeskelettet og herefter foretaget transplantationen.

I fremtiden kan det måske være muligt at anvende denne teknik på mennesker. Det vil tage et par måneder at dyrke stamcellerne, hvilket betyder, at man kan planlægge transplantationen.

– Hvor patienterne i dag ikke ved, hvornår de skal være klar, vil vi kunne sige: Du skal komme onsdag kl. 10.00. Det vil øge sikkerheden og måske også mindske usikkerheden for de patienter, der står på venteliste til en transplantation. Det vigtigste er, at man ikke behøver den immundæmpende medicin, man i dag bruger for at få transplantation til at lykkedes, men som har mange bivirkninger, siger Michael Perch.

Han fremhæver, at siden programmets begyndelse for 30 år siden har lungetransplantationer i Danmark tilføjet mange ekstra leveår til de berørte patienter. – Lungetransplantation er fortsat en højt specialiseret og udfordrende behandling, som vi kun kan tilbyde de få, og som fortsat er afhængig af organdonation, slutter Michael Perch.

Sidst opdateret: 
Onsdag, maj 11, 2022