×
×

Kostråd til dig, der har flere sygdomme



Denne side er for dig, der udover din lungesygdom også har andre sygdomme. Det som også kaldes multisygdom.

 

Forhøjet kolesterol

Har du et forhøjet kolesteroltal, skal du begrænse indtaget af mættet fedt.

Det er primært mættet fedt, som får kolesteroltallet til at stige.

Mættet fedt findes hovedsageligt i fede animalske produkter, dvs. fløde, smør, kager, chokolade, fedt kød, fed ost og fede mælkeprodukter.

Hvis du fx har KOL, og er undervægtig, anbefaler lægerne, at du øger indtaget af fede fødevarer for at få mange kalorier.

Er du både undervægtig og har forhøjet kolesteroltal, er det vigtigt, at du spiser mere mad, der indeholder sunde fedtstoffer såsom olie, mayonnaise, oliven, avocado, nødder, mandler, peanuts, marcipanbrød.

Du kan spise mere af den mad med, der indeholder de usunde fedtstoffer som fløde, kager m.m.

Det kun er for en kortere periode, hvor du evt. spiser usundt, mættet fedt for at få vægten op.

I den periode vil det sandsynligvis ikke påvirke dit kolesteroltal.

 

Diabetes/sukkersyge

Hvis du har diabetes og er normalvægtig eller overvægtig, gælder de samme råd som i afsnittet om forhøjet kolesterol.

Hvis du er undervægtig, kan det bedste være at øge kalorieindtaget ved at spise mad med meget fedt og lidt sukker.

Hvis du har svært ved at tage på, når du kun spiser mere fedtholdig mad, kan du supplere med sukkerholdig mad.

Tal med din læge, da du højst sandsynlig skal regulere din diabetesmedicin.

Har du behov for proteindrikke, bør du vælge dem, der er mælkebaserede og ikke saftbaserede.

Drik den gerne af to omgange.

Spørg evt. om råd hos en klinisk diætist.


Depression

Hvis du har fået en depression som følge af din lungesygdom, kan det medføre appetitløshed eller trøstespisning.

Vær da opmærksom på din vægt.

Vej dig gerne en gang om ugen og tal med din læge, hvis der sker en ændring af din vægt.

Hvis du får medicin til hjælp for din depression, kan noget medicin give dig vægtøgning.

Tal med din læge om dette.

Du er også velkommen til at kontakte Lungeforeningens rådgivning (LINK).

Sundhedsfaglig redaktør: 
Birgitte Mie Hansen, klinisk diætist og Mette Louise Sennenvald Darholt, klinisk diætist