×
×

Mad dine lunger kan lide



Når vi spiser, kan vi både vælge fødevarer, der virker inflammatorisk og antiinflammatorisk. Det vil sige, om maden øger en betændelsestilstand eller bremser den. Hvad du vælger, gør en forskel – især, hvis du har en lungesygdom som KOL. Undersøgelser viser, at inflammatoriske fødevarer kan øge betændelsestilstanden, mens antiinflammatoriske fødevarer, ser ud til at bremse den. Inflammatorisk mad er forarbejdede fødevarer som fx pålæg, burgere, pommes frites og også mejeriprodukter med et højt fedtindhold. Antiinflammatorisk mad er frugt, grønt og fisk.

Når frugt og grønt virker antiinflammatorisk, er det på grund af indholdet af antioxidanter, mens det for fisk handler om indholdet af Omega 3 fedtsyrer

Howraman Meteran, der er læge, ph.d. på Lungemedicinsk Forskningsenhed, Bispebjerg Hospital

Howraman Meteran mener netop ikke, at man behøver at skulle gå på en bestemt diæt eller omlægge sin kost fuldstændig, men han opfordrer til, at man fx følger Sundhedsstyrelsens kostråd og sørger for at få ca. 6 stykker frugt og grønt hver dag og lader sig inspirere af opskrifter med antiinflammatorisk kost.


Topscorere blandt antiinflammatoriske madvarer

  • Fisk: laks, sild, ørred, makrel, hellefisk
  • Kål: grønkål, blomkål, broccoli, hvidkål, rødkål, rosenkål
  • Bær: blåbær, solbær, hyldebær, brombær, hindbær
  • Nødder: valnødder, mandler
  • Quinoa
  • Byg
  • Rug
  • Ingefær
  • Gurkemeje
  • Avokado
  • Løg: Hvidløg, rødløg
  • Mynte
  • Basilikum
  • Rødbede
  • Tomat

Kilde: Ernæringsekspert Martin Kreutzer