×
×

Hvad kan gøre for at holde min vægt, når jeg har en lungesygdom?

Spørgsmål

Jeg taber mig. Hvad kan gøre for at holde min vægt, når jeg har en lungesygdom? 

Svar

Svar fra klinisk diætist i Lungeforeningens rådgivning

Mange med en lungesygdom oplever i deres sygdomsforløb, at de taber sig, uden at de selv har gjort noget aktivt for det. Jo mere alvorlig sygdommen er, desto større risiko er der for et utilsigtet vægttab og underernæring. 
Det opstår oftest på grund af manglende appetit, svækkelse i forbindelse med sygdom – fx influenza og infektioner – eller under forværring af din sygdom. Du får måske åndenød, når du spiser. Du kan opleve smagsforandringer eller hoste med slim. Rygning kan også gøre appetitten mindre. 
Vær nysgerrig, og undersøg evt. sammen med dine pårørende, om du har ændret på din spisesituation, oplever gener når du spiser, og om der er noget, du kan ændre på. Det er vigtigt, at du holder øje med din vægt. Vej dig gerne en gang om ugen og skriv vægten ned. 

For at øje vægten og/eller undgå utilsigtede vægttab, er det vigtigt at du:

  • Spiser mad med mange kalorier og højt fedtindhold 
  • Spiser fede mejeriprodukter, nødder og avocado. Vælg de fede varianter af fx mejeriprodukter og tilsæt fløde til din mad
  • Spis mange små måltider – gerne 6-8 måltider om dagen. Husk, at fx et glas koldskål og en kiks med smør også er et lille måltid 
  • Begræns mængden af vand. Erstat med andre drikkevarer med kalorier. Fx mælk, kakao, koldskål, drikkeyoghurt, saft eller juice
  • Er opmærksom på at spise og drikke madvarer med højt proteinindhold – fisk, fjerkræ, kød, pålæg, mælkeprodukter, ost, æg og bælgfrugter 
  • Tillader dig selv at spise søde sager, kage, is, desserter som små mellemmåltider 
  • Får venner og familie til at hjælpe dig med indkøb, madlavning m.m.
  • Får mad udefra i sygdomsperioder – evt. i form af en madordning via kommunen

Ved utilsigtet vægttab er du nødt til at spise efter dine behov og det, din krop har brug for nu og her. 

Se mere om mad og ernæring: lunge.dk/mad 

Se flere spørgsmål og svar i Brevkassen.