Iltbehandling og bivirkninger
Hvordan foregår kontrol af iltbehandlingen, og er der bivirkninger forbundet til iltbehandling?
Hvordan foregår kontrol af iltbehandlingen, og er der bivirkninger forbundet til iltbehandling?
Hvert iltsystem har tilbehør. Tal med din iltleverandør om, hvilket tilbehør de kan tilbyde. Det mest almindelige tilbehør er et næsekateter og en fugter.
En lille bærbar, batteridreven koncentrator findes i flere forskellige udgaver og vejer fra 2-4 kg.
Ilt kan fås komprimeret på letvægtsflaske i størrelsen 2-5 liter.
Fordele:
Flydende ilt består af to dele: En stationær beholder med flydende ilt og en lille bærbar beholder på cirka 2 kg. En stationær beholder dækker 1-4 ugers forbrug alt efter iltflow (dosering).
En iltkoncentrator er som udgangspunkt førstevalget, hvis du tilbringer det meste af dagen i hjemmet. Den er samtidig det mest økonomiske, praktiske, og du er uafhængig af ugentlige iltleverancer.
Det er din region, som betaler for din daglige iltbehandling. Hver region har indgået en aftale med en iltleverandør omkring service og økonomi, hvilket kan betyde regionale forskelle i serviceniveauet.
Når lægen har ordineret den korrekte mængde ilt (iltflow), bestilles udstyret hos iltleverandøren. Den behandlingsansvarlige afdeling oplyser, hvilken mængde ilt der er ordineret (iltflow), hvor mange timer ilten skal bruges i døgnet, samt hvilket iltudstyr, du skal have.
Find svar på spørgsmål om at leve med hjemmeilt.
Heidi Jensen er 69 år og begyndte at få ilt for ca. 7 år siden efter en indlæggelse på grund af lungebetændelse. Hun har haft arvelig astma og bronkitis siden 1974, som undervejs har udviklet sig til KOL.
Beskeden om, at hun skulle have hjemmeilt, fik hun, mens hun gik på gangen med en læge under en indlæggelse. Pludselig sagde lægen: – Du skal have ilt! Og jeg tænkte: - Gud nej, hvad er det nu for noget?
Når du får ordineret hjemmeilt efter en indlæggelse, kræver det efterfølgende en opfølgning, hvor behovet for hjemmeilt vurderes.