Lungeforeningen inviterer gode samarbejdspartnere til præsentation af vores bud på en national KOL-plan: ”Vi kan, hvis vi vil”, den 1. marts fra kl. 9.00-13.00 i Fællessalen på Christiansborg.

Lungeforeningens nyeste analyse viser via opgørelser fra verdenssundhedsorganisationen WHO, at lungesygdommen KOL var den sygdom i Danmark, der i 2019, kostede flest kvalitetsjusterede leveår pr. 100.000 indbyggere, efterfulgt af hjerte-kar-sygdomme og lungekræft.

Da Regeringen, Danske Regioner og KL i 2015 aftalte lungesatsningen og afsatte 250 mio. kr. til arbejdet var intentionen klar. Der skulle opspores flere KOL-patienter og de skulle findes tidligere, så de kunne komme i behandling for deres sygdom.

 Lige nu efterlyser CAMES - Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation - mennesker med KOL, som vil være patientundervisere og dele deres erfaringer med at have KOL med studerende.

Danske Regioner bringer i dag i deres nyhedsbrev ”Faktuelt” en positiv nyhed om, at antallet af mennesker, der får en KOL-diagnose er faldet fra 225 til 50 pr. 100.000 indbygger i perioden fra 2007 og 2020 og jubler over, at det især skyldes færre storrygere.

Epinion har gennemført en undersøgelse blandt 1.050 repræsentative danskere omkring tegn på lungesygdomme for Lungeforeningen. Blandt de danskere, der havde tegn på lungesygdom havde kun 35 pct. søgt læge, og det bekymrer Lungeforeningen.

Forværringer er ikke det eneste, man skal fokusere på, når lægen vurderer, om en patient med KOL skal have forebyggende behandling. Dyspnø – åndenød – har også betydning, understreger professor Peter Lange. 

Flere studier peger på, at kilen til at udvikle KOL for nogle allerede lægges i barndommen. Danske forskere har undersøgt data fra over 9.000 børn.