Rygepolitikken er for slap
Syv år efter Danmark tiltrådte verdenssundhedsorganisationen WHO’s konvention om tobakskontrol, FCTC, er der fortsat en række huller i den danske indsats omkring tobaksforebyggelse. Danmark har forpligtet sig til at anvende en række tiltag for at begrænse forbruget af tobak, men først og fremmest mangler vi en samlet national handleplan, der for alvor kan rette op på manglerne i Danmarks opfyldelse af konventionen.