Lungekor giver mere luft end du tror | Lungeforeningen
×
×

Lungekor giver mere luft end du tror

Printer-friendly version

Når vejrtrækningen driller, er det måske ikke lige sang, som er det første, du tænker på.

Men faktisk er det en rigtig god idé at synge, hvis du lever med en lungesygdom. Se liste over Lungeforeningens lungekor længere nede på siden.

Korsang er ikke en behandling, men den kan ligesom alt anden fysisk træning hjælpe til, at man bedre udnytter den lungefunktion, du har.

Marie Lavesen, lungesygeplejerske og rådgiver i Lungeforeningen

 

I Lungeforeningens netværk rundt om i landet, er der rigtig mange mennesker med lungesygdomme, som mødes for at synge i kor sammen.

Du kan du møde op, uanset om du har sunget før – alle med en lungesygdom kan deltage og er velkomne.

 

Se alle Lungeforeningens lungekor nederst på siden

I lungekorerne er der én ting, deltagerne har til fælles. Alle har en lungesygdom som KOL, astma eller en anden lungesygdom.

Og selvom det at blive forpustet ofte er en del af hverdagen, så giver sangen luft til mere, end du skulle tro. Mange har væsentlig nedsat lungekapacitet. Men fordi sang er med til at træne og forbedre kontrollen over vejrtrækningen, oplever mange, at deres vejrtrækning bliver forbedret og lettet af at synge i kor, og dermed større livskvalitet og bedre tackling af lungesymtomer i hverdagen.

Det giver samtidig glæde, energi og en følelse af samhørighed at synge i kor sammen med andre, der også har en lungesygdom. 

 

Se film om Lungekor øverst på siden.

 

Flere lungekor på vej

I patientrådgivningen hos Lungeforeningen oplever man, at lungekor er et godt supplement til den almindelige træning for lungepatienter. Det er vejrtrækningsteknikkerne, som lærer sangerne at afspænde og kontrollere luften, så de får mest muligt ud af deres begrænsede lungefunktion. Dertil kommer det fællesskab, som opstår.

Der er i dag en lang række forskellige lungekor rundt om i landet og flere er på vej.

 

Klik og læs mere om Lungeforeningens lungekor i:

 

Lungekor i samarbejde med DOF

Lungeforeningen samarbejder med Dansk Oplysnings Forbund (DOF) omkring Lungekor fordelt lokalt over hele landet.

Samarbejdet inkluderer også andre lokale tilbud som yoga, motion og mindfullness. Kursernes formål er at give mennesker med lungesygdom et større udbud af relevante kurser i de lokale aftenskoler.

Klik HER for at se oversigten over lungekor og andre tilbud, som Lungeforeningen har i samarbejde med DOF. 

 

Mere lungekorsang

Der er flere lungekor på vej rundt om i landet. Skriv til Ida Corina Jahn på mail icj@lunge.dk, og hør om du kan være med til at starte noget i dit lokale område.

Andre arrangementer i dit lokale område.

 

Se film om Lungekor

Rundt om i landet findes der adskillige kor for mennesker med lungesygdom.

Èt af dem er Lungekoret på Rytmisk Center i København.

Alle er velkomne - uanset hvilken sværhedsgrad af lungesygdom man har.

Hør deltagerne fortælle om, hvorfor de synger i kor i filmen øverst på denne side.

Måske det også er noget for dig. 

Filmen er produceret og stillet til rådighed for Lungeforeningen af Helbredsprofilen.

 

Kategori: