×
×

Gustav Fabricius, bestyrelsesmedlem



Arkitekt og aktiv i Lungeforeningens netværk Lungebarn og i Team Rynkeby Skoleløb-regi.

Valgt af Lungeforeningens medlemmer på Generalforsamlingen 2022.

Efter at min søn kom ud for en fødselsulykke i 2008 med alvorlige lungeskader til følge, og jeg samtidigt har en far, der lever med KOL, er min familie blevet en fast ”kunde” i sundhedssystemet.

Her oplever jeg de forskellige og til tider uforståelige vilkår, man som lungepatient møder i dag. Derfor er jeg optaget af, hvordan vi i Lungeforeningen kan forbedre forholdene for vores meget forskellige patientgrupper og deres pårørende.

Mit arbejde som arkitekt har også involveret en kontakt med det offentlige, herunder om måden vi indretter vores hospitaler på, så det også gavner patienter og pårørende. Som forfatter til bogen ”53 dage”, om en fødselsulykke der fører til en livskrise, har jeg formidlet lidt af den indsigt og erfaring, jeg har fået i mødet med sundhedssystemet. Med mit engagement i bestyrelsen bidrager jeg med min praktiske erfaring som pårørende, min humanistiske tilgang til lungesagen og min profession som forfatter og virksomhedsleder i egen tegnestue.