Lad os vise dig rundt på vores nye hjemmeside | Lungeforeningen
×
×

Lad os vise dig rundt på vores nye hjemmeside


Printer-friendly version

Ny hjemmeside - hvorfor nu det?

 

Det korte svar

Lungeforeningen har fået ny hjemmeside, fordi over halvdelen af dem, der besøger vores hjemmeside kommer fra mobiltelefoner og tablets, og vi har derfor brug for en hjemmeside, som også kan læses – fra mobiler og tablets.

Vigtigst af alt er vores nye hjemmeside skabt i et brugervenligt univers med guides, gode råd, tips, øvelser og viden. Formålet er at gøre hverdagen nemmere for dig, der lever med en lungesygdom eller er pårørende til én.

Indholdet på hjemmesiden er blevet nemmere at læse og nemmere at finde rundt i.

Som besøgende på vores side, har du mulighed for på en nem og simpel måde at finde, hvad du skal bruge, hvad enten du er lungesyg, pårørende eller fagperson. 

Det var det korte svar. Og her kommer det lange:

 

Der hele startede med…

… at flere og flere brugere kom ind på vores hjemmeside via mobiler og tablets uden at vores hjemmeside kunne tage højde for det. Det vil sige, at hvis du kom ind på hjemmesiden fra en mobil eller tablet, var det svært at læse og finde rundt i indholdet. Oplevelsen på siden fra en lille skærm var altså ikke særlig brugervenlig.

Det har vi lavet om på nu, så du kan bruge Lungeforeningens hjemmeside, uanset om du bruger en computer, en telefon eller en tablet.  Det er blevet nemmere for dig at se, hvad du kan bruge os til.

 

Det får du nu

Lungeforeningen har gennem mange år samlet vigtig viden om, hvilke behov der opstår i hverdagen, når mennesker lever med en lungesygdom tæt inde på livet.

Den viden har vi bl.a. fået gennem vores rådgivning og via Facebook ved at se på, hvad der fylder i hverdagen med en lungesygdom. 

Med bl.a. projektet ”Fra ensomhed til livsmod gennem virtuelle fællesskaber”, støttet af VELUX FONDEN, har vi talt med mange lungepatienter om, hvad der kan være svært i hverdagen med en lungesygdom.

Vi er blevet klogere på hvilken hjælp, støtte og viden, der kan gøre hverdagen bedre. Når vejrtrækningen driller og lungerne er ekstra udfordrede, ved vi, at der er nogle helt specifikke ting, du har brug for.


Sådan bruger du den nye hjemmeside

 

På forsiden finder du et søgefelt op i højre hjørne, hvor du altid har mulighed for at søge i alt indholdet på hjemmesiden. Ved siden af søgefeltet ser du menuen, som indeholder alle menupunkterne på hjemmesiden. De fire overordnede menuer er:

 


 Indeholder vores rådgivning, fakta om lungesygdomme hos børn og voksne, viden om lunger, miljø, rygning, en sektion for fagpersoner og vores medlemsblad Lungenyt.



Her er der øvelser til at træne dit åndedræt, krop og sind med bl.a. video- og lytteøvelser. Du finder guides, gode råd, tips og personlige historier fra andre, der lever med lungesygdom tæt inde på livet - både børn og voksne. Alt sammen så du eller én du har kær kan få en god hverdag med en lungesygdom.



Her finder du Lungeforeningens mere end 100 netværk og lokalafdelinger. Du finder aktiviteter i dit lokalområde og online mødestedet ”Snak om lunger”, hvor du kan mødes med andre, som er i samme situation som dig. Er du frivillig i Lungeforeningen finder du også alt, hvad du skal bruge i dit vigtige frivillige arbejde.



Her får du forskellige muligheder for, hvordan du eller én du kender kan støtte Lungeforeningen. Helt præcist arbejder Lungeforeningen for at flere, der er ramt af lungesygdom får en bedre hverdag.


Disse fire menuer finder du både på forsiden i de farvede kasser, men også under menuen i toppen af hjemmesiden.

I øverste venstre hjørne er der en hængelås, og klikker du på den, kan du logge dig ind på hjemmesiden med din personlige profil.

Er du medlem af Lungeforeningen, har du automatisk en personlig profil, hvor du kan se dine personlige oplysninger som adresse osv.

Når du er logget ind på din personlige profil, kan du også skrive indlæg på vores online mødested ”Snak om lunger”, ligesom du også kan oprette arrangementer, hvis du fx er frivillig i Lungeforeningen eller skal oprette et arrangement til den årlige Lungedag.


Vi vil så gerne have, du bliver lidt længere

Når du klikker rundt på vores hjemmeside, vil du opleve, at du i langt de fleste tilfælde, kan se forskellige farvede bokse med indhold i højre side af skærmen eller i bunden, hvis du besøger os fra din mobil eller tablet. Boksene indeholder forskelligt indhold, som højst sandsynligt vil være relevant for dig.

Eksempel:
Du er gået ind for at få viden om lungefunktion på siden ”Hvad er lungefunktion?”. Herinde finder du også indhold i højre side, som også har med dine lunger og dit åndedræt at gøre. Det kan fx være nyheder, spørgsmål og svar fra vores brevkasse eller måske en personlig fortælling fra én, der lever med en lungesygdom tæt inde på livet.
 

 


Det er ikke kun os der bliver meget glade, hvis du deler

Du ved aldrig, hvem der kan have brug for den viden, og derfor bliver vi glade, når du deler.

Du kan dele alt indhold inde på vores hjemmeside på de sociale medier Facebook, Linkedin, Twitter.

Ligesom du også kan finde link til Lungeforeningens sociale medier nederst på alle sider.

Du hjælper på den måde os med at hjælpe andre til at få den viden vi har samlet.

 

Der er også vigtig viden nederst på hjemmesiden

I bunden af vores hjemmeside finder du:

  • Lungeforeningen – nyheder, presserum, Lungeforeningens vision, historie, regnskaber og meget andet. Her kan du også komme ind og besøge Børnelungefondens univers. Børnelungefonden støtter forskning, aktiviteter og information til lungesyge børn og deres familier.
     
  • Rådgivning – her kommer du frem til vores rådgivning uanset om du ønsker at tale eller skrive med en rådgivere eller du fx vil danne dig et overblik over dine rettigheder.
     
  • For fagpersoner – her er alt, hvad du skal bruge som fagperson fx vejledning til at søge Lungeforeningens forskningsfond, materiale til undervisning, faglige netværk, rapporter osv
    .
  • Støt os – her får du forskellige muligheder for, hvordan du eller én du kender kan støtte Lungeforeningens arbejde for at flere, der er ramt af lungesygdom får en bedre hverdag.

 

Nu er det din tur

Vores rundtur slutter her. Vi fortsætter med at rulle mere indhold ud i løbet af de kommende uger, og du har stadig meget at glæde dig til.

Der er garanteret også ting, vi ikke selv har tænkt på, men som du vil falde over, mens du klikker rundt.

Vi hører meget gerne fra dig, hvis du har feedback til os på hjemmeside@lunge.dk

Nu er det din tur til at klikke rundt, læse og opleve. Rigtig god fornøjelse.

Kategori: