×
×

Sundhedsinvesteringer er kloge investeringer

Printer-friendly version
Sidst opdateret: 
13-06-2022

KRONIK Mere investering i sundhed kan betale sig - og det er essentielt, hvis vi skal gå senere på pension end nu.

Sundhedsvæsen er fundamentet under vores velfærdssamfund. Derfor er det også et samlet Folketing, der netop har landet en aftale om en sundhedsreform, der bl.a. indeholder en kvalitetsplan, der skal sikre bedre og mere ensartede tilbud på tværs af kommunegrænse.

Reformen har været længe efterspurgt og hårdt tiltrængt: allerede i dag er der over 1 million danskere, der lider af kronisk sygdom eller multisygdom og antallet vil stige i de kommende år i takt med, at vi bliver ældre og ældre. 

Derfor er det også helt afgørende, at vi øger kvaliteten af behandlingen af kronisk sygdom og den tidlige opsporing og forebyggelse med en samlet indsats. Jo mere vi forebygger, jo færre bliver syge; og jo hurtigere vi kan opspore patienter med kronisk sygdom, jo mindre indgribende når deres sygdom at blive. Det er afgørende for at sikre den enkelte et så godt helbred og så høj livskvalitet uanset diagnose som overhovedet muligt. Aftalen om Sundhedsreformen er et første vigtigt skridt i den rigtige retning, om end vi havde håbet, at partierne bag aftalen var endnu mere ambitiøse på patienternes vegne. 

Med Sundhedsreformen har vi fået forbedrede rammer for at styrke indsatsen af hensyn til de patienter, der lider af eller er i risiko for at udvikle kronisk sygdom, og hvis livskvalitet påvirkes af at være syg. Men det er også – set fra et samfundsperspektiv – klogt at forbedre indsatsen mod kroniske sygdomme.

Også samfundet som helhed har gavn af en styrket indsats over for kroniske sygdomme. Med bedre forebyggelse, opsporing og behandling vil flere med kroniske sygdomme opleve, at helbredet, hverdagen og overskuddet bliver større. De, der på grund af sygdom i dag står på kanten af arbejdsmarkedet, kan hjælpes til at blive eller komme tilbage i arbejde eller få en aktiv og selvstændig hverdag. Derfor er en styrket indsats en god forretning på flere bundlinjer.

Kommissionen for 2. generationsreformer har tidligere på året fremlagt første anbefalinger til, hvordan man kan sikre den nødvendige arbejdskraft. Den tid, hvor man gik på efterløn som 60-årig er forbi, men den stigende pensionsalder, som fremskrivningen af dansk økonomi i høj grad er baseret på, er dybt afhængig af, at vi holder os sunde og ved godt helbred trods en aldrende dåbsattest. Det er ikke nok, at vi bliver ældre – vi skal også sikre flere sunde og aktive leveår. For kan vi ikke fysisk holde til at blive ved med at arbejde; så holder fremskrivningerne for dansk økonomi ikke. 

Det er derfor, de dynamiske effekter af investeringer i sundhed er så afgørende at synliggøre, og det er derfor, at de med fordel kunne havde været inddraget til at perspektivere det politiske beslutningsgrundlag i forhandlingerne om Sundhedsreformen. Sundhedsreformen vil uden tvivl kunne bidrage til at forbedre livskvaliteten for en lang række patienter med kronisk sygdom, ligesom den også vil have positive dynamiske effekter til gavn for samfundsøkonomien. 

De dynamiske effekter kunne potentielt tilmed have været endnu større, hvis aftalen havde indeholdt tiltag på forebyggelsesområdet. Vi vil derfor opfordre til, at regeringens stærke ambitioner på forebyggelsesområdet ikke går i glemmebogen, men hurtigst muligt gennemføres, og at man samtidig ser på de afledte økonomiske konsekvenser i den forbindelse.

Når vi ikke ser på de dynamiske effekter, risikerer vi alternativt at overse eller fravælge initiativer rettet mod kronisk sygdom, fordi de på papiret ser dyrere ud, end de faktisk er. Derfor skal de afledte økonomiske konsekvenser inddrages, når Folketingets partier fremadrettet forhandler om forbedrede indsatser mod kronisk sygdom. 

Til det formål er VIVE netop nu ved at udvikle en sundhedsøkonomisk investeringsmodel, der for en lang række kroniske sygdomme kan synliggøre de afledte økonomiske effekter af bedre sundhed. Det gælder både i forhold til sundhedsydelser og overførselsindkomster. Vi og mange andre med os håber, at modellen kan tjene som inspiration ved at give et andet og klogere indblik i, hvad man får for pengene, når man investerer i bedre sundhed, samt at den på den måde kan give politikere og embedsmænd et bedre grundlag for at træffe politiske beslutninger, prioriteringer og indsatser på sundhedsområdet – på den lange bane som en helt naturlig tænkning af værdien af sundhed og en sund befolkning.

Vi opfordrer derfor til, at man systematisk inddrager overvejelser om dynamiske effekter eller afledte økonomiske konsekvenser af indsatser på sundhedsområdet, hver gang man træffer politiske beslutninger om nye indsatser på sundhedsområdet. 

Det kunne være interessant i forlængelse af Sundhedsreformen, at man løbende samler op på, hvordan den forbedrede indsats inden for kroniske sygdomme bidrager til at øge livskvaliteten og sundheden for den enkelte, så flere med en kronisk sygdom kan fastholde deres tilknytning til arbejdsmarkedet. 

Ikke mindst i en situation som nu, hvor samfundet som helhed og sundhedsvæsenet i særdeleshed skriger på arbejdskraft, er der behov for at blive klogere på sammenhængen mellem bedre sundhed og afledte økonomiske konsekvenser, som en styrket indsats over for kroniske sygdomme vil medføre. 

Der er afsat flere midler i sundhedsreformen til en bred vifte af indsatser, herunder for kronisk sygdom. De dynamiske effekter vil kunne illustrere, at investeringer i sundhed er kloge investeringer, der ikke bare er godt for den enkelte men også godt for samfundet.

Denne kronik er bragt i Børsen den 13. juni 2022, hvor Lungeforeningen sammen med Diabetesforeningen, Gigtforeningen, Psoriasisforeningen, Nyreforeningen, Adipositasforeningen, Stofskifteforeningen, Danmarks Patientforening for Hovedpineramte og Lægemiddelindustriforeningen er underskrivere. 

Artiklen kan ses her (kræver login).