×
×

Erfaren chefanalytiker med stærke kommunikationsevner til Lungesagens udvikling

Printer-friendly version

Lungeforeningen er en patientforening i rivende udvikling og vækst. På ti år er vi gået fra 5.000 medlemmer til 20.000 medlemmer (ud af ca. 600.000 lungesyge i Danmark), og fra 6 til 18 medarbejdere. I januar 2020 blev vi udvalgt som ”Best Practice”-case på Altinget. Derfor skal vi nu have en erfaren medarbejder, der kan opbygge en kvantitativt orienteret analysefunktion, der skal styrke Lungeforeningens varetagelse af medlemmernes interesser over for politikere, beslutningstagere og andre relevante interessenter.


Stillingsprofil:

  • Du får ansvaret for selvstændigt at opbygge en kvantitativt orienteret vidensbank og analysefunktion i Lungeforeningen.
  • Du skal sikre et overblik over og solidt kendskab til relevante data på lungeområdet generelt, og for specifikke sygdomsområder. Herunder også viden om relevante (sundheds)politiske tiltag og sundhedsvæsenets organisering.
  • Du skal være proaktiv i forhold til at kunne finde relevante vinkler på fakta, data og tal på lungeområdet, du skal kunne se de relevante hovedbudskaber i mange forskellige former for data og viden, og du skal kunne omsætte det til klare budskaber, der brænder igennem i den sundhedspolitiske debat.
  • Som ansvarlig for dette område får du et tæt samarbejde med Lungeforeningens direktør og formand.
     

Vi søger derfor en erfaren AC’er, der:

  • Har en relevant faglig baggrund som fx kandidat i folkesundhedsvidenskab, økonom eller anden samfundsvidenskabelig uddannelse – meget gerne med en journalistisk eller formidlingsmæssig tillægsuddannelse.
  • Skal kunne finde, vurdere og formidle relevante kvantitative data på lungeområdet ud i en sundhedspolitisk kontekst.
  • Har solide analytiske kompetencer og erfaring med at udarbejde infografik og visuel kommunikation af tal og fakta.
  • Kan arbejde hurtigt, under pres, og du kan have mange bolde i luften.
  • Har erfaring med og interesse for at bruge tal og fakta som led i interessevaretagelse og kommunikation i en politisk kontekst.
  • Ved hvordan man brænder igennem på troværdig vis – selvom man kun har 140 tegn at gøre godt med.

Vi leder efter en person, der:

  • Arbejder meget selvstændigt, tager initiativ og ansvar, og kan organisere store som små opgaver og processer
  • Trives i en mindre og uformel organisation
  • Udstråler både faglig og personlig autoritet og troværdighed
  • Er en meget stærk mundtlig og skriftlig formidler, som kan lide at være ”på ”, holde oplæg, debattere.

Det er selvfølgelig en fordel, at du kender sundhedsvæsenet, men det er ikke et krav til denne stilling. Vi ved, at kendskabet til området er noget, der kan læres. Det vigtigste er dokumenteret erfaring og de faglige kompetencer med fokus på talforståelse og journalistisk tæft, og de personlige kompetencer med fokus på selvstændighed og gennemslagskraft.

Som chefanalytiker vil du referere til direktør Anne Brandt, og du vil indgå i ledelsen af Lungeforeningen.

 

Yderligere oplysninger
Ansøgningsfristen er 15. august 2021. Stillingen er på 37 timer pr. uge inkl. frokost.

Dine succeser skaber du i en anerkendende og professionel organisation og i samarbejde med en lang række eksterne samarbejdspartnere. Lungeforeningen er beliggende centralt på Østerbro.
Du kan læse Lungeforeningens persondatapolitik her.

Hvis du har spørgsmål til jobbet, kan du ringe til direktør Anne Brandt på tlf. 22 56 30 92.
Lungeforeningen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion og alder.

 

Kort om Lungesagen
Lungeområdet står over for mange store udfordringer, som er mere aktuelle end nogensinde i en tid med COVID-19. Et stort antal mennesker har en lungelidelse, både børn og voksne, men ingen diagnose. Der mangler sammenhæng i behandlingen af de over 600.000 mennesker med lungesygdomme i Danmark, og der uddeles alt for få midler til lungeforskning. Vi arbejder for at opnå en national forpligtende lungeplan, som vil give mere kvalitet i behandlingen, fremme lighed i sundhed og kunne give langt flere livschancer også på lungeområdet.

Vi er en mindre, men meget ambitiøs forening, der ønsker at skabe forandringer. Vi ved, at det kræver indsigt i og dokumenteret viden om sundhedsvæsenet og lungeområdet, og præsenteret på den rigtige måde kan vi fortsætte vores arbejde med at være en aktiv medspiller i den nødvendige udvikling.

Vi arbejder med lungesagen som:

  • Lungeforeningen
  • Børnelungefonden
  • Danmarks Lungeforenings Fond


Lungeforeningens vision er sundere lunger livet igennem
Det nyfødte barns første selvstændige handling er at trække vejret. Og når vi en dag holder op, markerer dét livets afslutning. Derfor skal vi passe på de lunger, der sætter os i stand til at trække vejret. Vi skal forebygge, at lungerne bliver syge. Vi skal hjælpe alle dem, hvis lunger alligevel er blevet det. Og vi skal forbedre mulighederne for, at de kan blive helbredt igen.

Søg stillingen
Filer skal være mindre end 2 MB.
Tilladte filtyper: pdf doc
Filer skal være mindre end 2 MB.
Tilladte filtyper: pdf doc
Filer skal være mindre end 2 MB.
Tilladte filtyper: jpg jpeg png pdf doc
CAPTCHA
Løs dette simple regnestykke. Så er vi sikre på, at du ikke er en robot, og vi undgår spam på vores hjemmeside. Tak.
1 + 5 =
Eksempel: 1+3 = 4
Sidst opdateret: 
Tirsdag, juli 6, 2021