×
×

Forlænget ansøgningsfrist: Vi søger en koordinator til marketing og medlemsservice

Printer-friendly version

Skal du prøve noget ny efter sommerferien? Så er det måske lige præcis dig, vi har brug for! 

Medlemsbladet står side om side med de farverige pjecer i stativet og små bolsjer med blomsterlogo er fremme på bordet. Telefonen kimer. Kirsten ringer ind for at sige, at hun mangler nogle bolsjer og foldere til et arrangement i netværket. Jette ringer ind, fordi hendes mor er død og vil melde hende ud - men nu hun bliver spurgt, vil hun gerne overtage medlemskabet. Og Henning har skrevet en mail, fordi han har læst et eller andet i medlemsbladet Lungenyt, han gerne vil høre mere om, og også gerne bestille nogle af til sundhedscentret, så andre kan høre om Lungeforeningens tilbud. Imens står en kollega i døren for at høre, om der er mulighed for at få hjælp til at sætte et oplæg pænt op i PowerPoint.

Sådan er dagene og henvendelserne så forskellige. Nogle dage ringer telefonen uafbrudt, mailen bugner af henvendelser, og kolleger har brug for dette og hint til et arrangement. Andre dage går der timer imellem, at telefonen ringer. Der er tidspunkter på året med stor efterspørgsel på materialer, andre med færre. Men så er der måske bud efter hjælp til et oplæg, en korrekturgang eller opfyldning af materialer på kontoret. Det er her, du som vores nye koordinator til marketing og medlemsservice kommer ind i billedet.

I Lungeforeningen er vores medlemmer det allervigtigste for os. De gør os i stand til at arbejde for bedre vilkår for mennesker, der lever med en lungesygdom tæt inde på livet og forebygge, at flere bliver syge i deres lunger. Vi har derfor et stort fokus på at yde god service og rådgivning til alle vores medlemmer – og til alle vores mange frivillige, der yder en kæmpe indsats lokalt. De seneste år er vi vokset til i dag at have ca. 23.000 medlemmer.

Har du evnen til på en venlig, imødekommende og omsorgsfuld måde at give mennesker følelsen af, at deres henvendelse og spørgsmål er vigtige for dig, og at du er klar til at gøre en forskel for deres behov for hjælp? Er du styret af orden og struktur, så du altid ved, hvad der er på lager og kan tage styringen, når det er tid til at bestille nyt? Så er du måske vores nye koordinator i marketing og medlemsservice.

 

Som koordinator i marketing og medlemsservice bliver du en vigtig del af et team, der hele tiden arbejder for at tiltrække og fastholde gode, langvarige relationer og engagement hos medlemmer og støtter.

Vi arbejder med relationer på mange forskellige måder, så derfor skal du også kunne bruge de it-værktøjer, der gør det muligt at holde styr på alle medlemmer og støtter. Samtidig er glade medarbejdere afgørende for vores succes, så det er lige så vigtigt, at huset fungerer med papir i printeren, materialer til arrangementer og opsætning af gode oplæg. Alt det vil du som del af teamet også være med til at sikre.

Stillingen vil være fordelt på:

  • Marketing (lagerstyring af merchandise og tryksager, indspark til oplæg, korrektur mv.)
  • Medlemsservice (henvendelser om værditilbud, mail- og telefonbetjening, ind- og udmeldelser, servicering af frivillige)
  • Andre projektassistentopgaver (fx invitationer, tilmeldingslister, planlægning og gennemførelse af diverse interne som eksterne arrangementer)
  • Betjening af huset (mødeforplejning, indkøb, modtagelse af gæster, kopimaskine, opgaver til studenter)

 

Du får til opgave at:

  • opsætte, redigere og korrekturlæse diverse kommunikationsmaterialer, heriblandt nyhedsbreve, invitationer, plakater, brochurer, annoncer m.m. i blandt andet InDesign
  • udarbejde, opdatere og redigere visuelt fængende præsentationer i PowerPoint
  • understøtte opgaver forbundet med produktion og distribution af Lungeforeningens medlemsmagasin Lungenyt
  • håndtere vores merchandise og trykte materialer – både indkøb og håndtering af varebeholdning
  • håndtere alle typer henvendelser fra og til medlemmer i tæt dialog og koordination med resten af teamet
  • hjælpe med at planlægge og klargøre materialer til diverse arrangementer fx booking af lokaler, sikre forplejning, pakke merchandise og plancher, koordinere med medarbejdere og interessenter og selv deltage – det kan både være i regi af Børnelungefonden ifbm. for eksempel Team Rynkeby Skoleløbet eller i regi af Lungeforeningen for eksempel ifbm. Lungedagen

 

Vi forventer, at du:

  • har gode talegaver, lyst til at lære, og mod på at prøve nye ting, og måske erfaring med at ringe til eksisterende medlemmer med nye tilbud / alternative medlemskaber
  • synes, det er sjovt at være i en rolle, hvor du aldrig ved, hvem der er den næste, du taler med – det kan være et medlem, en frivillig, en kollega, en gæst i huset – måske er det planlagt, måske ikke – 
  • kan give alle en oplevelse af en venlig, nærværende dialog, der hurtigt hjælper videre med det bedste råd om vores forskellige tilbud og kanaler, om bestilling af nye materialer eller tilretning af en PowerPoint-præsentation
  • vil indgå i vores feedbackkultur – vi tager gerne en snak, der tager udgangspunkt i kærlig, konkret og konstruktiv feedback, der indeholder et: ”Jeg er lidt nysgerrig på, hvad der skete, da…”
  • aktivt deler hverdagens opgaveløsninger og –udfordringer med din chef, så I sammen kan tilrettelægge og prioritere opgaver
  • er ærekær og går op i at finde de bedste tilbud, så hver eneste indsamlede krone gør mest nytte
  • har en relevant uddannelse, og trækker på solid erhvervserfaring inden for området
  • kan arbejde med gænge medlemssystemer, fx MS CRM, på brugerniveau, så du kan håndtere medlemshenvendelser, mens du har dem i røret
  • kan MS Office (særligt Word, Outlook, PowerPoint) på superbrugerniveau og Excel på brugerniveau, så du let kan flette breve/e-mails til mange, bistå med Word-skabeloner og hjælpe kolleger i brugen af det, sætte en præsentation op for direktøren, mm.

 

Hvad kan du forvente af os? 

Dine succeser skaber du i en anerkendende og professionel organisation og i samarbejde med en lang række eksterne samarbejdspartnere. Vi er i konstant udvikling, og tingene går til tider stærkt, men vi har altid tid til at sparre med hinanden. Du bliver en del af et arbejdsfællesskab med sociale tiltag og højt til loftet. Løn gives efter kvalifikationer.  

 

Yderligere info
Du vil arbejde fuldtid primært fra vores dejlige kontor på Strandboulevarden på Østerbro – vi har fleksible rammer, så du kan også have dage hjemmefra, når det er aftalt med din chef. Stillingen er en fastansættelse på 37 timer pr. uge inkl. frokost. Søg stillingen her på siden, ansøgningsfristen er 20. august 2022. Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at ringe til indsamlings- og kommunikationschef Louise Malling på tlf. 51 22 24 86.

 

Lungeforeningen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. 

Du kan læse Lungeforeningens persondatapolitik her https://www.lunge.dk/persondatapolitik 

 

Hos Lungeforeningen vil vi være mere for flere
700.000 danskere er berørte af en lungesygdom, og mange af dem uden at vide det, og der mangler sammenhæng i behandlingen. Vi arbejder for at flere skal interessere sig for lungerne og have et større kendskab til lungesygdomme. I Lungeforeningen er det vores ambition at bygge bro mellem fagpersoner, lungepatienter og pårørende, for ingen lungesyge skal føle sig alene – de skal have støtte, information og værktøjer, der kan skabe mere luft i hverdagen.

 

Vi er en mindre, men meget ambitiøs forening, der ønsker at skabe forandringer, og er udvalgt som ”Best Practice”-case på Altinget. Vi ønsker at være en stærk og bæredygtig forening på lungeområdet, som kan finansiere vores fortsatte arbejde inden for forebyggelse, forskning og patientstøtte, og derfor er fundraising afgørende for, at vi kan øge vores aktivitetsniveau.

Vi arbejder med lungesagen som:

  • Lungeforeningen
  • Børnelungefonden
  • Danmarks Lungeforenings Fond
     

Læs mere her: www.lunge.dk

Tags: 
Søg stillingen
Filer skal være mindre end 2 MB.
Tilladte filtyper: pdf
Filer skal være mindre end 2 MB.
Tilladte filtyper: jpg jpeg png pdf
CAPTCHA
Løs dette simple regnestykke. Så er vi sikre på, at du ikke er en robot, og vi undgår spam på vores hjemmeside. Tak.
5 + 2 =
Eksempel: 1+3 = 4
Sidst opdateret: 
Onsdag, juni 8, 2022