Kystsanatorium i Hjerting - et pusterum for børn | Lungeforeningen
×
×

Kystsanatorium i Hjerting - et pusterum for børn

Kystsanatorium i Hjerting for børn
Printer-friendly version

Lungeforeningens Kystsanatorium i Hjerting er et sanatorium, hvor børn kan få et tiltrængt pusterum fra hjemmet.

Kystsanatoriet i Hjerting drives i tæt samarbejde med Skolesundhedstjenesten ved Dansk Sundhedstjeneste i Sydslesvig.


Hvad tilbyder vi?

Vi tilbyder børn fra det danske mindretal i Tyskland otte ugers ophold i sunde og harmoniske omgivelser. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns behov for omsorg og udvikling.


Hvem kan komme på et ophold hos os?

Udvælgelsen af børn til ophold på Hjerting Kystsanatorium sker primært hos Dansk Sundhedstjeneste for Sydslesvig via de lokale skolesundhedsplejersker.

  • Børnene er mellem 3-15 år.
  • En del af børn er enten lungesyge eller overvægtige, men de fleste børn får et ophold som ferie eller rekreation.
  • Ofte har barnet et utilstrækkeligt dansk.
  • Der kan også være mangel på overskud til at følge med i skolen i dagligdagen.

Lungeforeningens Kystsanatorium er et pusterum både for forældrene og barnet.

 

Hvor ligger vi?

Sanatoriet består af en smuk, rød murstensbygning, som blev opført og taget i brug i 1915.

Kystsanatoriet i Hjerting ligger i harmoniske og naturskønne omgivelser lige ud til Vesterhavet.

Det er ca. otte km nord for Esbjerg.


Generelt om opholdet:

  • Børnene opholder sig uden forældre på Kystsanatoriet i otte uger evt. med søskende

  • Kystsanatoriet er for børn mellem 3-15 år, og der er plads til 18 børn af gangen

  • Børnene modtager undervisning på dansk, og der er fokus på ”få-lærer-princippet”

  • Børnene lærer at indgå i sociale sammenhænge og inddrages i praktiske daglige gøremål og lærer ansvarlighed i forhold hertil

  • Børnene får større selvværd. De får opbygget troen på sig selv, og de forbedrer deres danskkundskaber væsentligt

  • De overvægtige børn taber sig under opholdet. Alle lærer om sund livsstil og personlig hygiejne

  • De børn, som opholder sig på Kystsanatoriet, har brug for at komme væk fra hjemmet og få mulighed for at opleve en hverdag med struktur, sociale fællesskaber og troværdige voksne, som de kan stole på.

 

Kontakt

Kystsanatoriet i Hjerting
Sanatorievej 6
6710 Esbjerg V
Forstander Dorte Lismoes
Tlf: 75 11 50 03
E-mail: kystsanatoriet@mail.tele.dk

Dansk Sundhedstjeneste for Sydslesvig
Waldstraße 45
D- 24939 Flensburg
Tlf: +49 -(0)461-57058-0

Læs mere om Dansk Sundhedstjeneste for Sydslesvig

Kategori: