
Er du skarp til at udarbejde kreativt og engagerende content til sociale medier og digitale kanaler? Kan du lave fængende videoer og grafisk materiale? Og kan du udarbejde content, som rammer Lungeforeningens målgruppe: de over 600.000 danskere, som lever med en kronisk lungesygdom? Så er du måske vores nye studentermedhjælper, der skal være med til at drive vores SoMe- og webkommunikation.
Du kommer til at arbejde med følgende opgaver:
- Producere kreativt og engagerende indhold til sociale medier og hjemmeside
- Udarbejde videoer og andet grafisk materiale
- Moderere kommentarer på vores SoMe-kanaler
- Overvågning og analyse af sociale medier
- Læse korrektur og hjælpe med ad hoc kommunikationsopgaver
Om dig
Du er i gang med en videregående uddannelse inden for kommunikation, journalistik, digitale medier eller lign., og du har minimum ét år tilbage af dit studie. Du har formentlig allerede praktisk erfaring med SoMe og kommunikation fra tidligere studiejobs eller frivilligt arbejde, og du kan skrive til forskellige kanaler. Du sætter en ære i at levere materiale af høj kvalitet, er nysgerrig og har mod på at lære nyt.
Jobbet kræver, at du:
- Skriver i et fejlfrit og indlevende sprog
- Arbejder selvstændigt, struktureret og er motiveret til at lære noget nyt – selvfølgelig altid med sparring og supervision fra dine nærmeste kollegaer.
- Har teknisk tæft – særligt i forhold til CMS (erfaring med Drupal er et plus) og photoshop.
- Har sans for- og basal viden om, hvad der skal/kan og må bringes på nettet
- Er indstillet på at være en del af en arbejdsplads med højt tempo og godt humør, og er villig til at løse forefaldende opgaver
Du får:
Med jobbet tilbyder vi dig en enestående mulighed for at være en del af et team, der bl.a. udvikler og drifter en meget effektiv medlemsforretning, som stadig er i rivende udvikling. Du kommer til at arbejde sammen med dygtige kolleger med kompetencer inden for kommunikation, marketing automation, digital marketing, kampagner, CRM og analyse.
Yderligere info:
Stillingen er på min. 7 timer. Ansøgningsfristen er 24. oktober 2021. Du vil referere til presse- og kommunikationsansvarlig Charlotte Larsen. Søg stillingen her på siden.
Lungeforeningen er beliggende centralt på Østerbro.
Lungeforeningen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
Du kan læse Lungeforeningens persondatapolitik her https://www.lunge.dk/persondatapolitik