Øhhhhh har lige læst div. snak om Spiriva og nu er jeg da kommet voldsomt i tvivl om - er der kommet en ny slags på markedet og hvordan præcis virker den i forhold til den Spiriva jeg har fået gennem ... tjaaa... i hvert fald over 5 år
Den jeg får er spiriva 18 mikrog. inhalationspulver.... men kunne da godt tænke mig at høre om der er nyt....
Jeg tilhører absolut uden tvivl den meget svært KOL patient, men er en stædig rad, så hvis der findes noget der kan hjælpe bedre end hele det arsenal jeg allerede får....så er jeg da med på en prøve...
Tricky
Kære Tricky
Der er kommet en ny måde at tage Spiriva på. Medicinen er den samme og virker på den samme måde – ved at udvide dine luftveje. Det der er forskellen er at i stedet for en kapsel, som du tager nu er Spiriva respimat, som den kaldes, en ”blød tåge” man inhalerer. Så forskellen på den nye og gamle Spiriva er primært, at det er to forskellige måder at tage sin medicin på.
Der er dog en vigtig forskel. Ved den Spiriva du har nu, skal du tage en kapsel 1 gang i døgnet. Ved den nye Spiriva skal man tage [u]2 doser 1 gang i døgnet[/u]. – ikke fordele de to doser ud, men tage dem på samme tid.
Hvis du har mindre en halvdelen af din lungefunktion tilbage og inden for det sidst år haft mindst to forværringer i din KOL, det vil sige perioder hvor du har fået prednisolon eller antibiotisk behandling, anbefales det også at man tager en kombination af noget inhaleret binyrebarkhormon og langtidsvirkende luftvejsudvidende medicin- eksempelvis Symbicort forte (rød) eller Seretide (lilla). Men prøv at tal med din egen læge om, om det kan være relevant for dig.
Derudover er det altid vigtigt at have noget behovsmedicin med sig. Det er inhalationsmedicin som virker hurtigt og som udvider luftvejene. Det kan eksempelvis være Ventoline, Bricanyl etc.
Venlig hilsen
Marie Lavesen