Søg støtte til lungeforskning nu
I Lungeforeningen glæder vi os over en stigende interesse for lungeforskning, og vi arbejder derfor intenst for flere midler til forskning.
Vi skal have løst lungesygdommenes gåder, og her er forskning et omdrejningspunkt. Ny viden må aldrig blive en mangelvare, og det kræver fordybelse.
Sundhedsprofessionelle kan derfor søge støtte til forskning hos to fonde, som Lungeforeningen administrerer.
Ansøgningsfristen for begge fonde er 15.september.
Lungeforenings Forskningsfond
Læger og andre faggrupper inden for sundhedsområdet kan søge om støtte, så længe der er tale om videnskabelig forskning.
Fonden yder støtte til projekter, som kan forbedre forebyggelse eller behandling af lungesygdomme.
Læger og lægestuderende, som er medlemmer af Lungeforeningen, kan også søge om støtte til at dække rejseudgifter.
Søg støtte til forskning fra Lungeforeningens Forskningsfond
Børnelungefonden
Børnelungefonden støtter forskning i lungesygdomme hos kritisk lungesyge børn.
Forskningsuddelingen sigter mod klinisk forskning og sundhedstjenesteforskning, som er forankret i Danmark og har til formål bl.a. at sikre forebyggelse, opsporing, behandling og sammenhængende forløb for børn, som lever med en lungesygdom.
Læger og andre faggrupper inden for sundhedsområdet kan søge om forskningsstøtte hos Børnelungefonden forudsat, at der er tale om videnskabelig forskning vedr. lungesygdomme hos børn og/eller unge.
Læs mere