Stor efterspørgsel på operationer mod åndenød
Åndenød påvirker livskvaliteten for mange KOL-patienter. Muligheden for operation har givet flere håbet tilbage. Det har skabt efterspørgsel på lungemedicinske afdelinger, men ikke alle kan få en operation.
Er vejrtrækningen ikke som den har været, og er åndenød med til at påvirke livskvaliteten, kan to typer af lungevolumen reducerende operationer give mulighed for at være aktiv igen. Rigshospitalet er førende på området, og Michael Perch, der er klinisk lektor og overlæge på Rigshospitalet, ser en stor stigning i antallet af henvisninger til operationerne, hvilket har betydet ventetid til vurdering.
De patienter, der er oplagte kandidater til en operation, er dem, der har sygdommen emfysem, men som ikke har mange symptomer udover åndenød. De har få indlæggelser og infektioner i løbet af året, og der sker ikke meget med deres tilstand, udover at de får mere og mere åndenød.
Michael Perch, klinisk lektor og overlæge, Rigshospitalet
Operationer mod åndenød
De to typer af operationer, der i dag bliver tilbudt til KOL-patienter med emfysem – også kaldet ”store lunger” – er to forskellige indgreb. Den ene type er kirurgisk, hvor det syge væv fjernes, og den anden er en såkaldt ventiloperation, som lukker af for den dårlige del af lungen. Begge operationer hjælper personer, der har svært ved at komme af med luft og derfor oplever åndenød.
– Med emfysem mister man de elastiske fibre i lungerne. Det vil sige, at lungen har sværere ved at tømme sig for luft. Det gør, at lungerne bliver overfyldt med luft, der ikke kan anvendes og medfører, at brystkassen bliver udspilet og giver ”store lunger”. Her kan operationerne fjerne noget af det dårligst fungerende væv og dermed give mere plads samt mindske trykket på brystkassen indefra og nedad på mellemgulvsmusklen, siger Michael Perch.
I de officielle GOLD guidelines, der er lavet i forhold til KOL-behandling, blev de to typer af operationer indført i 2019 som operationer med den bedste evidens indtil videre.
– Der er god dokumentation for, at lungevolumen reduktion er er en god behandling til den rette, siger Michael Perch, som understreger at en operation ikke kurerer sygdommen.
– Det er ikke fordi, man fjerner sygdommen. Den er der stadig. Men det giver typisk færre symptomer i form af mindre åndenød, og dermed kan man være mere fysisk aktiv. Det vil sige, at når behandlingen fungerer godt, kan man lave mere med mindre åndenød, fortæller Michael Perch og tilføjer, at operationen går godt for de fleste, men for en tredjedel kan der være problemer i efterforløbet.
Hvem kan få operationerne?
For at en operation forløber så smertefrit som muligt, har den ønskede effekt og at det efterfølgende forløb er uden store komplikationer, kigger lungemedicinske afdelinger på den enkelte patient. De ser på en række kriterier, som patienten gerne skal opfylde og vurderer herfra, om det er den ene eller anden operation, der egner sig bedst til personen.
– De patienter, der er oplagte kandidater til en operation, er dem, der har sygdommen emfysem, men som ikke har mange symptomer udover åndenød. De har få indlæggelser og infektioner i løbet af året, og der sker ikke meget med deres tilstand, udover at de får mere og mere åndenød, siger Michael Perch og tilføjer, at personer, hvor åndenød kan skyldes andre faktorer end emfysem, som udgangspunkt ikke indstilles til en operation.
Kriterier for at få en operation:
- Du har emfysem
- Du har slem åndenød, der påvirker livskvaliteten
- Du fejler ikke andet, som kan være årsag til åndenød
- Du kan tåle en operation
- Du har ikke røget det sidste halve år
- Du har få indlæggelser og infektioner
Derudover vil en række undersøgelser og scanninger af den enkelte person vise, om lungerne er egnede til en operation. Især ved ventiloperationen er det vigtigt, at adskillelsen mellem lungens lapper holder tæt, hvilket bl.a. kan ses ved en CT-scanning. Placeringen af lungeskaden har også betydning, og det er nemmere at opnå et vellykket resultat, hvis lungeskaden sidder i de øverste dele af lungerne.
Hvad kan du gøre for at blive indstillet?
Til daglig er Michael Perch med til at vurdere, om patienter er egnede til at få en af de to typer operationer. Hertil påpeger han, hvad man selv kan gøre for at øge chancerne for at blive indstillet.
– Det er vigtigt, at patienten har været gennem et træningsprogram og forsøger at holde sig fysik aktiv over en længere periode. Det er en større operation, og derfor at det vigtigt, at patienten er i så god fysisk form som muligt, da det ofte giver bedste resultat efterfølgende, siger Michael Perch og tilføjer.
– Udover træning kan det også være en god ide at blive influenzavaccineret, at man tager sin inhalationsmedicin, passer på vægten ved ikke veje for lidt eller for meget og sidst men ikke mindst helt undgår tobaksrygning, da det i sig selv kan give symptomer.
Halvdelen oplever god effekt
En operation mod åndenød kan for mange give et nyt liv, hvor der er mulighed for igen at være fysisk aktiv, ordne haven eller gå ture. Dog er det ikke alle, der oplever den optimale effekt af operationen.
– Omkring halvdelen får god effekt af en operation. Både ved en ventil og kirurgisk operation. Omkring en fjerdel oplever nogen effekt, og den sidste fjerdedel oplever ikke rigtig effekt af det, siger Michael Perch og tilføjer, at få får problemer efterfølgende, hvilket man ifølge ham skal være indstillet på.
Efterspørgsel har skabt lang ventetid
De sidste par år har der i medielandskabet været meget opmærksomhed omkring operationerne, og læger er blevet opfordret til at henvise patienter til udredning. Det er lykkedes, og derfor oplever lungemedicinske afdelinger stor efterspørgsel på operationerne på nuværende tidspunkt.
– Vi har fået henvist rigtig mange patienter. Lige nu er der op til et års ventetid på at blive udredt, og derfor er det også en proces, vi arbejder på at forbedre, så patienterne på forhånd er bedre selekterede, siger Michael Perch og tilføjer.
– Lige nu arbejder vi på at få de henvisende læger til at stå for mere af udredningen. Så kan vi til gengæld tilbyde en hurtigere afklaring af, om en operation er relevant eller ej. For øjeblikket venter patienterne lang tid på blot at blive vurderet hos os med risiko for hurtigt at blive afvist, når de endelig kommer her.
På Rigshospitalet udfører de i dag omkring 40 operationer om året. Ifølge Michael Perch kan det tal stige i og med, at opmærksomheden øges på behandlingerne.
– Lige nu oplever vi en pukkel med mange henvisninger, men jeg tror, at det finder et leje, hvor der bliver lavet et stabilt årligt antal. Der er vi endnu ikke nået til.
Hvis du vil høre til muligheden for at blive vurderet til en operation, kan du kontakte din læge.