×
×

Eva Myrup, diætist


Printer-friendly version

Jeg er uddannet Klinisk diætist i 2002, og har i 13 år arbejdet i regionalt regi, med patienter med forskellige sygdomme og ernæringsudfordringer – fx diabetes, hjerte-karsygdom, lungesygdom, overvægt, undervægt og allergi.

Siden 2016 har jeg været ansat på et kommunalt Sundhedscenter – hvor jeg bl.a. arbejder i et tværfagligt KOL-team. I teamet arbejder vi med rehabilitering og patientuddannelse til mennesker med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL).

Desuden arbejder jeg også i vores Hjerte-team og Osteoporose-team og besidder derfor bred erfaring, viden og faglighed inden for de ovennævnte områder.

Jeg arbejder også med individuel ernæringsvejledning – og er vant til at møde både store og små udfordringer omkring mad og ernæring i forbindelse kronisk sygdom.

 

Det kan jeg hjælpe dig med

Jeg kan hjælpe dig, der er lungesyg eller dine pårørende med spørgsmål om mad til lungesyge, de ernæringsudfordringer og –problemer, der kan opstå både i forbindelse med en almindelig hverdag med lungesygdom, ved øget træning/genoptræning eller ved forværring af sygdom.

Jeg ser frem til at snakke med dig. 

Du kan komme i kontakt med mig gennem Lungeforeningens på tlf. 35 25 71 76. 

OBS: Eva holder sommerferie i uge 30, 34 & 35

 

Det skal du være opmærksom på
Når du ringer til Lungeforeningens rådgivere, skal du være indforstået med, at det ikke er en konsultation men en rådgivning, og at svarene er uforpligtende og vejledende. Du bør altid opsøge egen læge ved akut sygdom eller tvivl. Du er indforstået med, at ingen kan sagsøges eller gøres ansvarlig for det svar, der gives.

Lungeforeningens rådgivning er for betalende medlemmer med det store medlemskab.

Alle Lungeforeningens rådgivere har naturligvis tavshedspligt. Læs Lungeforeningens politik for persondata.